Allar kommunur í ríkium eru skipaðar undir tí ið vanliga verður kallað kommunufulltrúin. Kommunufulltrúin er ikki niðurskriva lóggáva, men yvirskipaði prinsippir um, hvussu kommunustýrislimir skulu skipa kommunalu viðurskiftini. 

Tvs at virksemi hjá kommununum ikki altíð er skipa í vanligari lóggávu, men at kommunur við heimild í kommunufulltrúini, kunnu átaka sær ávísar uppgávur. Hinvegin - um so er, at ávís viðurskifti eru ásett í lóggávu, má fulltrúin víkja fyri skrivaðu lóggávuni. 

Tað er torført at áseta nágreiniliga, hvat ein kommuna kann ella ikki við heimild í kommunufulltrúini, tá hendan er torrgreidd, og prinsippir í kommunufulltrúini og reglar í lóggávuni, oftani yvirlappa hvønnannan. 

Ein meginregla er, at um ein uppgáva er løgd út til ein annan stovn, ella land, at taka sær av, so kann ein kommuna ikki átaka sær eina slíka uppgávu - dømi um hetta kundi verða almannaforsorg. Tað er eisini beinleiðis forboð fyri, at kommunur kunnu átaka sær vinniligt virksemi og veita stuðul til einstaklingar og hinvegin verður beinleiðis vænta, at kommunur veita stuðul til mentan, fríðtíðar- og ítróttartilboð. 

Ein partur av kommuna virkseminum hjá kommununum er skipað í kommunustýrislógini sum er at finna her

Løgtingslóg nr. 87 frá 17. mai 2000 um kommunustýri (Kommunustýrislógin), sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 59 frá 22. mai 2023

Nr. 87                                                                                                                                  17. mai 2000

Kapittul 1

Lógarøki og allýsingar

§ 1. Ásetingarnar í lógini verða nýttar í øllum viðurskiftum í kommunala stýrinum, uttan so, at serlig undantøk eru heimilað í aðrari lóggávu.

§ 2. Við meirilutavali í hesi lóg verður sipað til ein valhátt, har tað valevni, ið fær meir enn helmingin av atkvøðunum frá teimum, ið eru á fundi, er valt.

Stk. 2. Fæst tílíkur meiriluti ikki við fyrstu atkvøðugreiðslu, verður atkvøtt umaftur. Fær heldur eingin meiriluta hesa ferð, verður bundið val ímillum tvey teirra, ið fingu flestar atkvøður. Stendur á jøvnum hjá fleiri enn tveimum valevnum, verður lutakast um, hvørji tey tvey skulu verða, sum endalig atkvøðugreiðsla tá verður um.

Stk. 3. Fær hvørgin teirra meiriluta hesa ferð, verður lutakast, sum borgarstjórin skipar fyri. Er borgarstjóri ikki valdur, skipar fyrst valdi limurin fyri hesum lutakasti.

§ 3. Við lutfalsvali í hesi lóg verður sipað til ein valhátt, har kommunustýrislimir frammanundan boða borgarstjóranum frá, at teir ganga saman í valbólk, og at teir vilja atkvøða saman.

Stk. 2. Limatalið í hvørjum bólki sær verður skift sundur við 1, 2, 3 o.s.fr. Býtingartalið, sum tá kemur fram, ásetir ta raðfylgju, ið hvør bólkur kann velja sítt umboð.

Stk. 3. Eru tvey ella fleiri býtingartøl líka stór, verður raðfylgjan funnin við lutakasti, sum borgarstjórin skipar fyri.

Stk. 4. Tá ið avgjørt er, hvussu mong umboð hvør bólkur skal hava, eiga bólkarnir sum skjótast at boða borgarstjóranum frá, hvør umboðar hvønn bólkin.

Stk. 5. Sigur ein bólkur frá sær rættin at seta eitt ella fleiri umboð, verða teir leysu sessirnir býttir ímillum hinar bólkarnar eftir stk.1-3.

Kapittul 2

Kommunustýrið

§ 4. Kommunuviðurskifti verða stýrd av einum kommunustýri. Formaðurin í kommunustýrinum nevnist borgarstjóri. Kommunustýri verður nevnt bygda(r)ráð, tó kunna kommunustýri í kommunum við 1500 íbúgvum ella fleiri nevna seg býráð.

Stk. 2. Kommunustýrið verður valt eftir reglunum í kommunalu vallógini.

§ 5. Kommunustýrið skal áseta nærri reglur um síni stýrisviðurskifti í eini kommunustýrisskipan. Uppskot og broytingaruppskot til kommunustýrisskipan skulu hava tvær viðgerðir við í minsta lagi 14 daga millumbili.

Stk. 2. Talið á kommunustýrislimum, sum í minsta lagi skal vera 7 og í mesta lagi 17, verður ásett í kommunustýrisskipanini. Limatalið skal vera stakt.

Stk. 3. Kommunustýrið skal áseta nærri reglur um sína málsmannagongd í eini fundarskipan.

Stk. 4. Kommunustýrið skipar kommunalu umsitingina og skal áseta nærri reglur um starvsfólkaviðurskiftini í eini starvsfólkaskipan.

Stk. 5. Ásetingarnar í sáttmálum og avtalum um lønar- og setanarviðurskifti fyri kommunal starvsfólk (íroknað kommunalar felagsskapir) og flokkingar og stig fyri størv, sum ikki frammanundan greitt eru ásett í sáttmála ella avtalu, skulu góðkennast av landsstýrismanninum.

§ 6. Kommunustýrislimur hevur skyldu at lata seg velja til borgarstjóra, varaborgarstjóra, nevndarlim ella umboð, umframt at gera aðrar kommunalar uppgávur, sum kommunustýrið áleggur honum.

Stk. 2. Val av borgarstjóra hevur gildi alt valskeiðið. Borgarstjórin verður valdur millum kommunustýrislimirnar eftir meirilutavalháttinum sambært § 2. Setanarbrøkur borgarstjórans verður ásettur í kommunustýrisskipanini til antin ½ ella 1/1. Um setanarbrøkurin er 1/1, skal borgarstjórin, tá ið hann er valdur, leggja borgarliga starvið frá sær umframt øll almenn álitisstørv, sum ikki beinleiðis hava samband við starvið sum borgarstjóri. Kommunustýrið kann loyva frávik frá regluni í 4. pkt, tá ið umræður størv sum eru beinleiðis fólkavald.

Stk. 3. Val av varaborgarstjóra hevur gildi alt valskeiðið. Varaborgarstjórin verður valdur millum kommunustýrislimirnar eftir meirilutavalháttinum sambært § 2. Varaborgarstjórin er í borgarstjórans stað, tá hesum berst frá, sí tó § 24, stk. 2. Ásetir kommunustýrisskipanin, at 1. og 2. varaborgarstjóri skulu verða valdir, fer valið fram undir einum eftir lutfalsvalháttinum sambært § 3.

Stk. 4. Kommunustýrislimur kann av persónligum ávum bera seg undan at vera borgarstjóravalevni.

Stk. 5. Um so er, at allir kommunustýrislimir bera seg undan at vera borgarstjóravalevni, sbr. stk. 4, og kommunustýrið sostatt ikki kann skipa seg innan ta í § 12, stk. 1, ásettu freist, kann landsstýrismaðurin taka avgerð um, at nýval skal útskrivast í viðkomandi kommunu.

§ 7. Kommunustýrislimur, sum er løntakari, hevur rætt til fríloyvi í tann mun, hann skal luttaka á fundum o.ø., sum nevnt er í § 9, stk. 1, 1-4, um ikki avgerandi fyrilit til arbeiði hansara tala ímóti hesum.

Stk. 2. Borgarstjóri, sum er í starvi hjá landinum, eini kommunu, kommunalum felagsskapi, landsfyritøku ella hjá einum konsessioneraðum felag, hevur rætt til farloyvi úr starvi sínum.

§ 8. Stendur løntakari á valevnislista til kommunuval, ella er løntakari valdur til kommunustýrislim, má arbeiðsgevari hansara ikki siga hann úr starvi av hesi orsøk.

Stk. 2. Verður løntakari, ið stendur á valevnislista til kommunuval, ella løntakari, ið er valdur til kommunustýrislim, sagdur úr starvi, liggur tað á arbeiðsgevaranum at prógva, at uppsøgnin ikki skyldast nevndu viðurskiftum.

Stk. 3. Um arbeiðsgevari brýtur stk. 1 við at siga løntakara úr starvi, skal arbeiðsgevarin rinda honum eina samsýning orsakað av hesum. Samsýningin, sum í mesta lagi kann svara til løn í 50 vikur, verður at áseta alt eftir starvsaldri og umstøðunum annars.

Stk. 4. Ásetingarnar í stk. 1-3 eru somuleiðis galdandi fyri borgarstjóra, ið hevur rætt til farloyvi eftir § 7, stk. 2.

§ 9. Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um samsýning til kommunustýrislimir. Samsýning kann m.a. verða veitt fyri:

1)   luttøku á kommunustýrisfundum og nevndarfundum,

2)   luttøku á øðrum fundum í sambandi við útinning av starvinum sum kommunalt valdur limur,

3)   skeiðsluttøku, sum kommunustýrið hevur góðkent,

4)   annað virksemi, eftir umbøn frá kommunustýrinum ella eini fastari nevnd.

Stk. 2. Landsstýrismaðurin ásetur nærri reglur um samsýning til onnur enn kommunustýrislimir fyri arbeiði í nevndum o.l., sum kommunustýrið setir ella skal velja lim ella umboð í.

Stk. 3. Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um løn og eftirløn til borgarstjóra og varaborgarstjóra, tá hesin virkar í borgarstjórans stað.

§ 10. Kommunustýrislimur hevur skyldu at boða frá, um hann heldur iva vera um sítt gegni.

Stk. 2. Kommunustýrið ger av, um ein kommunustýrislimur er ógegnigur.

Stk. 3. Er líkt til, at kommunustýrið tekur avgerð um, at kommunustýrislimur er ógegnigur, kunnu limir, ið eru valdir á viðkomandi valevnislista, krevja, at tiltakslimur fær fundarboð.

Stk. 4. Hevur tiltakslimur ikki fingið fundarboð í tí føri, kommunustýrið ger av, at kommunustýrislimur er ógegnigur, kunnu teir limir, ið valdir eru á viðkomandi valevnislista, krevja, at málið verður flutt til næsta fund.

Stk. 5. Málið kann tó ikki verða flutt, um 2/3 av teimum hjástøddu kommunustýrislimunum eru ímóti, ella um málið ikki tolir at bíða.

§ 11. Eingin, sum situr í starvi hjá kommununi, má vera limur í einari nevnd, sum hevur við hansara starvsviðurskifti at gera.

Stk. 2. Ein nevndarlimur má ikki fyri viðurlag gera nakað arbeiði fyri tann partin av kommunalu fyrisitingini, ið verður stjórnað av avvarandi nevnd, uttan so at arbeiðið er boðið út alment, ella umstøðurnar serstakliga ráða til slíkt, og í seinra føri skal kommunustýrið hava samtykt hetta frammanundan.

Kapittul 3

Kommunustýrisfundir

§ 12. Nývalda kommunustýrið skal skipa seg í seinasta lagi innan árslok í valárinum.

Stk. 2. Kommunustýrið skal vera fullmannað á fyrsta fundi. Fyrst valdi kommunustýrislimur gevur fundarboð og leiðir fundin, til borgarstjóri er valdur. Um tveir ella fleiri kommunustýrislimir eru valdir við líka nógvum atkvøðum, ger valnevndin av við lutakasti, hvør skal geva fundarboð og leiða fundin, til borgarstjóri er valdur.

Stk. 3. Berst kommunustýrislimi frá at møta á fyrsta fundi, skal tiltakslimur innkallast.

§ 13. Kommunustýrið hevur vanliga fund eina ferð um mánaðin. Nærri reglur um vanligar fundir skulu vera ásettar í fundarskipanini. Almannakunngjørt skal verða við ársbyrjan, nær og hvar vanligir kommunustýrisfundir verða hildnir.

Stk. 2. Kommunustýrið hevur eykafund, tá ið borgarstjórin heldur tað vera neyðugt, ella um 1/3 av kommunustýrislimunum krevja tað. Borgarstjórin ger av, nær og hvar eykafundir verða hildnir. Avgerð um eykafund skal verða almannakunngjørd, um høvi er til tess.

§ 14. Kommunustýrið er viðtøkuført, um í minsta lagi helmingurin av kommunustýrislimunum er á fundi.

Stk. 2. [1] Er einki annað ásett, er uppskot samtykt, tá ið fleiri atkvøður eru fyri enn ímóti. Stendur á jøvnum, er uppskotið fallið.

Stk. 3. Tá persónur verður settur í starv hjá kommununi, fer val millum fleiri umsøkjarar fram eftir meirilutavalháttinum sambært § 2.

§ 15. Kommunustýrislimur kann seta fram uppskot og spyrja um øll kommunal viðurskifti. Nevndir og borgarstjóri skulu geva kommunustýrinum allar kravdar upplýsingar, og skulu annars - við teimum avmarkingum, ið fylgja av lóggávuni – fylgja avgerðum kommunustýrisins.

Stk. 2. Ein og hvør kommunustýrislimur, ið ikki er nevndarlimur, kann krevja at fáa sent dagsskráir, úrrit úr gerðabókum, málstilfar o.a., sum sent verður nevndarlimunum.

§ 16. Kommunustýrið skal áseta í kommunustýrisskipanina, hvussu kommunustýrislimur skal kunna fáa upplýsingar ella tekniska hjálp frá fyrisitingini í sambandi við málsviðgerðir.

Stk. 2. Kommunustýrislimur hevur rætt at kanna framlagt tilfar saman við serkønum stuðli, sum ikki er kommunustýrislimur, í tí vavi, tað er í samsvari við reglurnar um tagnarskyldu.

§ 17. Kommunustýrislimur hevur rætt at fáa skjalainnlit í málum, har tilfarið í endaligum skapi er til skjals í kommunalu fyrisitingini.

Stk. 2. Kommunustýrislimur skal stíla umsókn sína um skjalainnlit til borgarstjóran við tilskilan um, hvørji skjøl ella mál talan er um.

Stk. 3. Borgarstjórin kann avmarka rættin til skjalainnlit í tí vavi, tað er neyðugt við atliti at málsavgreiðsluni, ella har skjalainnlit í avgerandi mun ber ampa við sær.

§ 18. Berst kommunustýrislimi frá at møta á kommunustýrisfundi vegna heilsustøðu, kunnu teir limir, ið eru valdir á viðkomandi valevnislista, krevja, at tiltakslimur fær fundarboð. Á fyrsta fundinum ella við aðru viðgerð av fíggjarætlanini, sbr. § 12 og § 39, kann verða kravt, at tiltakslimur fær fundarboð, eisini um kommunustýrislimi berst frá at møta av aðrari orsøk. Er eingin kommunustýrislimur, sum kann seta fram krav um at geva tiltakslimi fundarboð, kann tiltakslimurin sjálvur krevja at fáa fundarboð.

Stk. 2. Berst kommunustýrislimi væntandi frá at røkja starv sítt í meira enn 14 samfullar dagar vegna annað alment starv, heilsustøðu ella aðra lógliga orsøk, skal viðkomandi boða borgarstjóranum frá, og borgarstjórin skal síðani geva tiltakslimi fundarboð.

Stk. 3. Kommunustýrið ger av, um treytirnar fyri innkallan av tiltakslimi eru loknar.

§ 19. Tá ið kommunustýrislimur aftur er førur fyri at luttaka, fer innkomin tiltakslimur út.

Stk. 2. Í teimum førum, har fleiri tiltakslimir eru komnir inn á sama valevnislista, men har starvstíðin ikki endar samstundis, skal tann tiltakslimur, ið fyrstur er valdur, verða seinastur út.

Kapittul 4

Borgarstjórin

§ 20. Borgarstjórin hevur dagligu leiðsluna av kommunalu fyrisitingini. Hann býtir málini sundur til tær ymisku nevndirnar og tekur sær av teimum málum, sum ikki eru latin nakrari nevnd.

Stk. 2. Borgarstjórin gevur fundarboð og fyrireikar kommunustýrisfundirnar. Undan hvørjum fundi skal borgarstjórin kunna kommunustýrislimirnar um, hvørji mál koma fyri.

Stk. 3. Eitt hóskandi tíðarskeið fyri fundin skal borgarstjórin leggja mál og málsupplýsingar fram, so at kommunustýrislimirnir kunnu gera sær eina sjálvsmeting um hesi málini.

§ 21. Á hvørjum vanligum kommunustýrisfundi boðar borgarstjórin frá, hvørji mál eru beind í nevnd síðan síðsta fund.

Stk. 2. Borgarstjórin ansar eftir, at tey mál, ið krevja kommunustýrisviðgerð, fáa tílíka viðgerð, og at neyðug ummæli verða fingin. Borgarstjórin skal síggja til, at málini verða avgreidd, og um neyðugt ger hann fyriskipan um hetta.

Stk. 3. Borgarstjórin kann taka avgerð í málum, ið ikki tola at bíða ella har ongin orsøk er til iva.

Stk. 4. Borgarstjórin ansar eftir, at farið verður fram eftir samtyktum kommunustýrisins. Hann ansar eftir, at allar útreiðslur og inntøkur hava neyðuga játtan.

§ 22. Nærri reglur um virksemi borgarstjórans verða ásettar í kommunustýrisskipanini.

Stk. 2. Ber borgarstjórin seg undan at fremja tær uppgávur, ið annaðhvørt eftir hesi lóg ella kommunustýrisskipanini eru latnar honum at umsita, kann kommunustýrið tilnevna ein annan kommunustýrislim at røkja hansara uppgávur. Kommunustýrið kann í álvarsomum føri, ella tá borgarstjórin ferð eftir ferð ber seg undan at fremja uppgávur sínar, fyribils velja ein annan kommunustýrislim sum virkandi borgarstjóra.

Stk. 3. Avgerðin sambært stk. 2, 2. pkt., skal alt fyri eitt verða latin landsstýrismanninum til staðfestingar.

Stk. 4. Staðfestir landsstýrismaðurin eina avgerð hjá kommunustýrinum sambært stk. 3, er borgarstjórin undantikin starvi sínum frá hesum mundi.

Stk. 5. Hevur landsstýrismaðurin staðfest eina avgerð sambært stk. 4, skal kommunustýrið alt fyri eitt leggja málið inn fyri dómsvaldið til rættarroynd fyri at royna, um treytin í stk. 2, 2. pkt., er til staðar. Kemur dómsvaldið til ta niðurstøðu, at treytin í stk. 2, 2. pkt., er til staðar, skal borgarstjórin víkja sæti.

Stk. 6. Landsstýrismaðurin kann í stk. 2 nevnda føri, eftir áheitan frá kommunustýrinum, gera av, at lønin hjá borgarstjóranum skal verða skerd við einum fjórðingi, eini helvt, ella at hon í versta føri fellur burtur.

§ 23. Setir borgarstjóri ella varaborgarstjóri fram umbøn um at verða loystur úr starvi, kann kommunustýrið loysa hann úr starvinum.

Stk. 2. Fer borgarstjóri ella varaborgarstjóri úr kommunustýrinum, doyr, ella verður loystur úr starvi, skal nýval av borgarstjóra ella varaborgarstjóra fara fram eftir reglunum í § 6, stk. 2 og stk. 3.

Stk. 3. Tá ið nýggjur borgarstjóri verður valdur eftir stk. 2, kann tað, við góðkenning frá landsstýrismanninum, eftir umstøðunum verða vikið frá ásetingini í § 6, stk. 2, 4.pkt. um so er, at stutt tíð er eftir av valskeiðnum.

§ 24. Kemur tiltakslimur í staðin fyri borgarstjóran, tekur varaborgarstjórin við uttan so, at kommunustýrið skal velja nýggjan borgarstjóra, sbr. stk 2.

Stk. 2. Er tiltakslimur komin inn fyri borgarstjóra ella varaborgarstjóra eftir reglunum í § 18, stk. 2, men sannlíkt er, at fráveran varir longri enn 2 mánaðir, skal kommunustýrið fyribils velja borgarstjóra ella varaborgarstjóra í teirra stað eftir reglunum í ávíkavist § 6, stk. 2 og stk. 3. Ásetingin í § 23, stk. 3 er somuleiðis galdandi.

§ 25. Borgarstjórin ansar eftir, at allar samtyktir á kommunustýrisfundi verða førdar í gerðabók, sum við fundarlok skal verða lisin upp og undirskrivað av øllum teimum luttakandi kommunustýrislimunum.

Stk. 2. Hevur kommunustýrislimur serstøðu, kann hann krevja, at serstøða hansara í stuttum verður viðmerkt í gerðabókina. Tá mál, har kommunustýrislimur hevur serstøðu sambært gerðabókini, verður sent øðrum myndugleikum, kann kommunustýrislimur krevja, at myndugleikin verður kunnaður um tað, ið stendur í gerðabókini.

Kapittul 5

Almenni

§ 26. Kommunustýrisfundir eru almennir. Um neyðugt, kann kommunustýrið gera av, at mál, sum t.d. persónsmál, skulu verða viðgjørd fyri afturlatnum hurðum. Henda viðgerð kann fara fram fyri afturlatnum hurðum, um borgarstjórin ger tað av, ella um 1/3 av kommunustýrislimunum krevur tað.

Stk. 2. Kommunustýrið kann loyva starvsfólki hjá kommununi at fylgja við eini málsviðgerð fyri afturlatnum hurðum.

Stk. 3. Kommunustýrið kann loyva øðrum fólki at fylgja eini málsviðgerð fyri afturlatnum hurðum til tess at fáa upplýsingar í málinum við fyriliti fyri reglunum um tagnarskyldu.

§ 27. Kommunustýrið skal kunna borgararnar um ta endaligu samtyktu fíggjarætlanina eins og um roknskapin saman við møguligum viðmerkingum.

Stk. 2. Yvirlit yvir tey mál, ið koma fyri á fundi, eins og úrrit úr gerðabókini fyri síðsta fund, skulu verða almannakunngjørd við fyriliti fyri reglunum um tagnarskyldu.

Kapittul 6

Nevndir

§ 28. Settar skulu verða ein fíggjarnevnd og ein ella fleiri aðrar fastar nevndir til beinleiðis fyrisiting av kommunalum viðurskiftum. Nevndirnar skipa seg sjálvar, sbr. tó § 38, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Val av limum og tiltakslimum til fastar nevndir fer fram beint eftir, at borgarstjóri og varaborgarstjóri eru valdir. Valið fer fram eftir lutfalsvalháttinum sambært § 3.

Stk. 3. Hevur borgarstjórin ella annar nevndarformaður fastan sess í eini nevnd, verður hesin sessur taldur við upp í sessatalið, sum bólkur teirra hevur rætt at ogna sær.

Stk. 4. Verður avgjørt at velja nevnd av nýggjum, stendur øll nevndin fyri vali.

§ 29. Allir limir í føstu nevndunum skulu vera kommunustýrislimir.

Stk. 2. Kommunustýrisskipanin skal áseta nærri reglur bæði um manning og málsøki hjá teimum føstu nevndunum. Talið á nevndarlimum skal vera stakt, og tað skal vera minni enn helmingurin av øllum kommunustýrislimunum.

Stk. 3. Nærri reglur um nevndararbeiðið kunnu verða ásettar í eina fundarskipan.

§ 30. Nevndarformaður gevur fundarboð og fyrireikar nevndarfund.

Stk. 2. Borgarstjórin kann kalla nevndarlimirnar í einari ella fleiri nevndum saman fyri at tosa um felags áhugamál.

Stk. 3. Borgarstjórin hevur atgongd til allar nevndarfundir, tó uttan atkvøðurætt. Borgarstjórin skal hava fundarskrá og fráboðan um, nær og hvar nevndarfundur verður hildin.

Stk. 4. Nevndin kann geva øðrum persóni atgongd, um tað er ynskiligt til tess at fáa upplýsingar í málinum.

§ 31. Nevndarformaðurin ansar eftir, at farið verður fram eftir nevndarsamtyktunum. Hann ansar eftir, at allar útreiðslur og inntøkur hava neyðuga játtan.

Stk. 2. Nevndarformaður kann taka avgerð í málum, ið ikki tola at bíða, ella har ongin orsøk er til iva. Tó skal borgarstjórin kunnast, áðrenn avgerð verður tikin í málum, ið ikki tola at bíða, uttan so er, at tað snýr seg um avgerðir, sum við lóg eru latnar nevndini.

Stk. 3. Ein og hvør nevndarlimur kann leggja mál um virksemi hjá nevndarformanninum fyri nevndina. Formaðurin skal eftir áheitan geva nevndini allar upplýsingar, eins og hann í øllum lutum skal lýða tær avgerðir, nevndin tekur.

§ 32. Nevndarlimur kann, áðrenn ein nevndaravgerð verður sett í verk, krevja, at málið verður lagt fyri kommunustýrið til avgerðar.

§ 33. Ein nevnd er viðtøkufør, um í minsta lagi helmingurin av nevndarlimunum er á fundi.

Stk. 2. [2] Er einki annað ásett, er uppskot samtykt, tá ið fleiri atkvøður eru fyri enn ímóti. Stendur á jøvnum, er uppskotið fallið.

§ 34. Nevndarformaðurin ansar eftir, at allar nevndarsamtyktir verða førdar í gerðabók, sum við fundarlok skal verða lisin upp og undirskrivað av øllum teimum luttakandi nevndarlimunum.

Stk. 2. Hevur nevndarlimur serstøðu, kann hann krevja, at serstøða hansara í stuttum verður viðmerkt í gerðabókina. Tá mál, har nevndarlimur hevur serstøðu sambært gerðabókini, verður sent øðrum myndugleikum, kann nevndarlimurin krevja, at myndugleikin verður kunnaður um tað, ið stendur í gerðabókini.

Kapittul 7

Aðrar nevndir og umboðan

§ 35. Har kommunustýrið eftir øðrum reglum ella fyriskipanum skal vera umboðað í øðrum nevndum ella tílíkum, og kommunustýrið bert skal velja eitt umboð, fer valið fram eftir meirilutavalháttinum sambært § 2. Skulu fleiri umboð verða vald, fer valið fram eftir lutfalsvalháttinum sambært § 3.

Stk. 2. Skal ein nevnd ella tílíkt verða mannað við øðrum enn bara kommunustýrislimum, fer valið av teimum, ið kommunustýrið skal velja, fram undir einum.

Stk. 3. Í teirri raðfylgju, sessirnir verða lutaðir einum bólki, kann bólkurin tilnevna limir ella onnur, til annað slag av sessum er sett.

§ 36. Kommunustýrið kann seta serstakar nevndir at taka sær av einstøkum málum ella at ráðgeva kommunustýrinum, fíggjarnevndini ella aðrari fastari nevnd.

Stk. 2. Kommunustýrið ásetir nærri reglur bæði um virksemi, virkisskeið og manning av serstøkum, ráðgevandi nevndum.

§ 37. Kommunustýrið kann seta staðbundnar, ráðgevandi nevndir til tess at tryggja fólki á staðnum ummælisrætt í málum, sum viðvíkja staðbundnum viðurskiftum.

Stk. 2. Staðbundnar nevndir skulu verða mannaðar bæði við umboðum úr kommunustýrinum og við staðbundnum umboðum, tó soleiðis, at staðbundnu umboðini altíð eiga meirilutan.

Stk. 3. Val av staðbundnum umboðum fer fram sama dag og eftir somu reglum, sum val fer fram til kommunustýrið við teimum avvikum, ið umstøðurnar krevja, sbr. stk. 4.

Stk. 4. Nærri reglur um samanseting, manning og hoyringarmannagongd skulu verða ásettar í kommunustýrisskipanina. Eisini verða í kommunustýrisskipani settar neyvari reglur um neyðug frávik frá kommunuvallógini viðvíkjandi valbæri, valrætti v.m.

Stk. 5. Kommunustýrislimur kann ikki samstundis vera staðbundið umboð.

Kapittul 8

Fíggjarumsiting

§ 38. Fíggjarnevndin tekur sær av beinleiðis umsitingini av málum, ið víðvíkja kassa- og roknskaparverki og lønar- og starvsfólkaviðurskiftum kommununar. Borgarstjórin er nevndarformaður.

Stk. 2. Fíggjarnevndin samskipar og fylgir við fíggjarligu og fyrisitingarligu viðurskiftunum innan tað kommunala fyrisitingarøkið.

Stk. 3. Fíggjarnevndin hevur ábyrgd av

1)   at gjørd verður ein bókhaldsførsluskipan, ið gjølla sýnir, hvussu kommunuognin verður umsitin,

2)   at liðugur roknskapur við møguligum viðmerkingum verður grannskoðaður,

3)   at viðgera og taka støðu til viðmerkingar frá grannskoðanini og

4)   at leggja grannskoðaðan roknskap saman við grannskoðanarfrágreiðingini fyri kommunustýrið til góðkenningar og undirskrivingar.

Stk. 4. Áðrenn mál víðvíkjandi fíggjarviðurskiftum og fyrisitingarligum viðurskiftum verða løgd fyri kommunustýrið, skal fíggjarnevndin geva sítt ummæli.

§ 39. Fíggjarárið er frá 1. januar til 31. desember. Fíggjarnevndin skal fyri 1. oktober leggja uppskot til fíggjarætlan fyri kommunustýrið.

Stk. 2. Kommunustýrið skal viðgera uppskot til fíggjarætlan tvær ferðir við í minsta lagi 14 daga millumbili. Fíggjarætlanin skal verða endaliga samtykt í seinasta lagi 1. desember.

§ 40. Tá fíggjarætlanin er endaliga samtykt, verður eisini útskrivingin av kommunuskattinum fyri komandi árið samtykt við fíggjarætlanini sum grundarlag. Samtykta fíggjarætlanin er á sama hátt bindandi fyri kommunalu umsitingina komandi fíggjarárið.

§ 41. Kommunustýrið hevur játtanarmyndugleikan. Ikki kann verða farið undir eitt arbeiði, fyrr enn neyðug játtan er tøk.

Stk. 2. Kommunustýrið kann tó um neyðugt veita eykajáttan. Eykajáttan krevur tvær viðgerðir við í minsta lagi 14 daga millumbili. Við hvørja eykajáttan skal verða víst á, hvussu hon verður fíggjað.

Stk. 3. Hevur kommunustýrið sambært lóg ella aðrari bindandi rættarreglu skyldu til at bera útreiðslurnar av ávísum tiltøkum, kann hetta setast í verk uttan játtan frammanundan, men játtan skal tá skjótast gjørligt fáast frá kommunustýrinum.

§ 42. Fíggjarnevndin skal ansa eftir, at øll peningaogn hjá kommununi er goymd á tryggan hátt.

Stk. 2. Peningaognir skulu setast í peningastovn, á postgiro ella í tílík lánsbrøv, ið nýtt verða, tá ið um ognir hjá ómyndingum ræður, so tær geva sum mest av sær.

Stk. 3. Virðisbrøv skulu hava átekning um, at tey eru ogn hjá kommununi, og at eingin hevur ræði á teimum uttan samtykt kommunustýrisins. Um til ber, skal átekningin verða skrivað í bók hjá viðkomandi stovni.

§ 43. Til lántøku, veðsetan, nýtslu av rakstraravlopi og tílíkum krevst samtykt frá kommunustýrinum.

Stk. 2. [3] Er nettoskuldin meira enn árliga inntøkugrundarlagið hjá kommununi frá persónsskatti og flytingum frá landinum, krevst loyvi frá landsstýrismanninum til lántøku og til broytingar í lánitreytunum. Landsstýrismaðurin ásetur nærri reglur um, hvussu inntøkugrundarlagið og nettoskuldin skal roknast.

§ 44. Føst ogn hjá kommununi má ikki seljast, uttan so, at ognin frammanundan hevur verið boðin út alment. Landsstýrismaðurin ásetir nærri reglur um mannagongdina við almennum útboði umframt reglur um, at ávísar ognir kunnu undantakast almennum útboði.

Stk. 2. Skjøl viðvíkjandi keypi og sølu av fastari ogn o.t. skulu verða undirskrivað av borgarstjóranum og einum persóni, sum kommunustýrið hevur heimilað til tess.

§ 45. Kommunan skal hava óhefta, sakkøna grannskoðan av sínum fíggjarviðurskiftum. Grannskoðarin skal vera ríkisgóðkendur ella skrásettur. Grannskoðarin kann krevja allar neyðugar upplýsingar útflýggjaðar frá kommunustýrinum fyri at gera arbeiði sítt.

Stk. 2. Grannskoðarin skal regluliga eftirkanna roknskaparførslu og roknskaparmannagongdir hjá kommununi.

Stk. 3. Grannskoðarin skal hyggja eftir, um tann fíggjarliga umsitingin samsvarar við lógina, fíggjarætlanina, eykajáttanir og aðrar tiknar avgerðir.

§ 46. Í samband við góðkenning av ársroknskapinum skal kommunustýrið taka støðu til, um grannskoðarin skal halda áfram, ella um ein annar skal verða valdur.

Stk. 2. Til tess at loysa grannskoðaran úr starvi krevst loyvi frá landsstýrismanninum.

§ 47. Landsstýrismaðurin kann áseta nærri reglur um kontoskipan, fíggjarætlan, bókhald, ársroknskap, grannskoðan og avgerðir um viðmerkingar til grannskoðanina og tílíkt.

Kapittul 9

Eftirlit, rættartiltøk v.m.

§ 48. 2 Landsstýrismaðurin hevur eftirlit við kommununum og kommunalum samstørvum.

Stk. 2. 1 Skjøl hjá kommununum, sum sambært lógini um alment innlit og fyrisitingarlógini eru innanhýsis, verða framhaldandi at meta sum innanhýsis skjøl, hóast tey verða latin landsstýrismanninum í sambandi við eftirlit sambært stk. 1.

§ 49. Ikki er loyvt kommunum at fíggja rakstur, rentur og avdráttir við lántøku ella við inntøku frá sølu av fastari ogn.

Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann áseta nærri reglur um, nær tað í serføri kann gerast undantak frá ásetingunum í stk. 1.

§ 50. Ein kommuna kann einans taka lut í vinnuligum virksemi, um so er, at virksemið tænir einum almannagagnligum endamáli og ikki hevur vinning fyri eyga.

Stk. 2. Kommunan kann seta almenn tiltøk í verk, um so er, at hetta er til frama fyri vinnulívið á staðnum, men stuðul til einstaklingar ella einstakt virksemi má ikki latast uttan so, at serligar orsøkir eru.

Stk. 3. Áðrenn tiltak sambært stk. 1 ella stk. 2 verður sett í verk, skal kommunustýrið skrivliga boða landsstýrismanninum frá hesum.

§ 51. Kommunusamstørv, ið hava við sær avmarkingar í teimum lógarásettu heimildunum, sum kommunustýrið hevur eftir hesi lóg, kunnu bert setast á stovn, um so er, at landsstýrismaðurin góðkennir eina tílíka samstarvsavtalu.

Stk. 2. Hevur landsstýrismaðurin góðkent eina kommunusamstarvsavtalu eftir stk. 1, skal hann eisini góðkenna treytirnar í sambandi við avtaluslit. Er ósemja um treytirnar, verða tær ásettar av landsstýrismanninum.

§ 52. Landsstýrismaðurin ásetir reglur viðvíkjandi ábyrgdarbindingum, veðhaldi o.l. og viðvíkjandi tilsøgn um regluligar veitingar, ið kommunan ikki eftir lógini hevur skyldu til.

§ 53. Kommunustýrið hevur skyldu at veita landsstýrismanninum allar neyðugar upplýsingar og frágreiðingar.

Stk. 2. Til tess at landsstýrismaðurin kann røkja sínar eftirlitsskyldur við fíggjarligu viðurskiftinum hjá kommununum, skulu tær lata honum:

1)   grannskoðaðan roknskap innan 1. juni eftir endað fíggjarár,

2)   samtykta fíggjarætlan innan 3 gerandisdagar eftir 1. desember og

3)   samtykta eykajáttan innan 3 gerandisdagar aftaná, at hon er samtykt.

§ 54. Er nettoskuldin hjá kommununi meira enn eina nettoálíkning, sbr. § 43, stk. 2, kann landsstýrismaðurin geva kommunustýrinum boð um at gera neyðugar broytingar í uppskotið til fíggjarætlan, í fíggjarætlan ella í eykajáttan, um landsstýrismaðurin metir, at:

1)   inntøku-, útreiðslu- og íløgumetingarnar eru skeivar,

2)   inntøku-, útreiðslu- og íløgumetingarnar eru gjørdar á skeivum grundarlagi, ella at

3)   inntøkurnar ella útreiðslurnar og íløgurnar eru órímiligar ella óneyðugar.

Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann í tí í § 43, stk. 2, nevnda føri geva kommunustýrinum boð um at lata landsstýrismanninum uppskot til fíggjarætlan innan 1. oktober.

§ 55. Hevur kommunustýrið tikið eina avgerð, sum er ímóti lóggávuni, kann landsstýrismaðurin ógilda avgerðina. Undir viðgerðini av málinum kann landsstýrismaðurin fyribils taka avgerðina av. Er avgerðin framd í verki, kann landsstýrismaðurin einans ógilda ella fyribils taka avgerðina av, um

1)   ein partur í málinum skrivliga heitir á landsstýrismannin um hetta,

2)   tað ikki eftir aðrari lóggávu er høvi til at klaga og

3)   avgerandi fyrilit, serliga til privat áhugamál, ikki tala ímóti hesum.

Stk. 2. Heldur kommunustýrið seg óvirkið mótvegis lógarásettum skyldum, kann landsstýrismaðurin áleggja teimum kommunustýrislimum, sum bera ábyrgd av hesum, tvingsilsbøtur.

Stk. 3. Landsstýrismaðurin kann saksøkja kommunustýrislim eftir endurgjaldi, um hann ber ábyrgd av, at kommunan hevur verið fyri missi.

Stk. 4. Landsstýrismaðurin kann sleppa einum sakarmáli, um viðkomandi kommunustýrislimur í staðin sektarsamtykkir mótvegis kommununi innan ásetta freist.

Stk. 5. Kommunustýrislimur kann ikki sleppa sær undan ábyrd við ikki at greiða atkvøðu.

Stk. 6. 2 Ásetingarnar í stk. 1-5 eru eisini galdandi fyri fíggjarnevndina og aðrar fastar nevndir og viðkomandi nevndarlimir umframt kommunusamstørv, sum nevnd í § 51. Ásetingar í stk. 1-5 eru eisini galdandi fyri kommunusamstørv, ið eru ásett í aðrari lóggávu.

§ 56. Kommunustýrislimur verður sektaður við bót, um hann tilætlað ella av grovum ósketni skúgvar til viks tær skyldur, ið fylgja av starvsinnihaldi hansara.

Stk. 2. Átala eftir stk. 1 kann einans verða reist eftir áheitan frá landsstýrismanninum.

Kapitul 10

Gildiskoma og skiftisreglur

§ 57. Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2001, sbr. tó stk. 2 og § 59.

Stk. 2. Landsstýrismaðurin kann við kunngerð seta hesa lóg ella partar av henni í gildi áðrenn 1. januar 2001.

Stk. 3. Samstundis, sum henda lóg kemur í gildi, fara hesar lógir úr gildi:

1)   Løgtingslóg nr. 45 frá 29. juni 1972 um føroysku kommunurnar við seinni broytingum og

2)   løgtingslóg nr. 189 frá 8. desember 1993 um tær kommunalu fíggjarætlanirnar, ásetan av kommunuskattaprosentinum, kommunalan veðhaldsgrunn v.m. við seinni broyting.

Stk. 4. Kunngerðir, reglugerðir og starvsskipanir, sum eru gjørdar við heimild í løgtingslóg nr. 45 frá 29. juni 1972 um føroysku kommunurnar við seinni broytingum, verða verandi í gildi við teimum broytingum, ið fylgja av hesi lóg, til tær verða settar úr gildi. Reglugerðir og starvsskipanir fara tó úr gildi 1. juli 2001, tá kommunustýrini skulu hava samtykt nýggja kommunustýrisskipan og fundarskipan sambært ásetingunum í § 5, stk. 1 og stk. 3.

§ 58. Fyri kommunur við færri enn 500 íbúgvum við ársbyrjan í valárinum verða hesi undantøk gjørd:

1.    § 5, stk. 2, er ikki galdandi fyri hesar kommunur. Í hesum kommunum verður talið á kommunustýrislimunum 5, tó soleiðis, at fyri kommunur við 100 íbúgvum ella færri verður talið 3.

2.    § 6, stk. 2, 3. og 4. pkt og stk. 4 og § 7, stk. 2, eru ikki galdandi fyri hesar kommunur. Í hesum kommunum verður ásett í kommunustýrisskipanini, hvønn setanarbrøk borgarstjórin skal hava.

3.    §§ 28-34 eru ikki galdandi fyri hesar kommunur, og áliggur tað tá borgarstjóranum at taka sær av teim uppgávum, ið annars høvdu ligið hjá fíggjarnevnd ella aðrari nevnd.

§ 59. Til kommunuvalið ár 2000 skulu veljast í minsta lagi 7 kommunustýrislimir í kommunum, sum hava 500 íbúgvar ella fleiri við ársbyrjan í valárinum, og skulu 5 kommunustýrislimir veljast í kommunum við færri enn 500 íbúgvum og 3 í kommunum við færri enn 100 íbúgvum.

 

 

Tórshavn, 17. mai 2000

 

Anfinn Kallsberg (sign.)

løgmaður

 

[1] Broytt við løgtingslóg nr. 71 frá 6. mai 2003, har § 2 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. juli 2003.”
[2] Broytt við løgtingslóg nr. 57 frá 30. apríl 2018.
[3] Broytt við løgtingslóg nr. 59 frá 22. mai 2023.

Kommunustýrisskipan

KAPITTUL I KOMMUNUSTÝRIР

§1. Kommunustýrið í Húsavíkar Kommunu hevur 5 limir (1), ið verða valdir eftir kommunalu vallógini. (KSL §5,2 og KSL §58, 1). 

Stk. 2. Kommunustýrið ásetur nærri reglur um sína málsmannagongd í eini fundarskipan (2). (KSL §5,3) 

Stk. 3. Kommunustýrið ásetur nærri reglur um starvsfólkaviðurskiftini í eini starvsfólkaskipan (3). (KSL §5,4) 

§2. Kommunustýrið velur ein borgarstjóra, sum er settur í 0,4 brøk og ein varaborgarstjóra. (KSL §6 og KSL §58, 2.) 

KAPITTUL II SAMSÝNINGAR 

§3. Kommunustýrið verður lønt soleiðis (4): 

Kommunustýrið verður lønt við fundarsamsýning samb. § 1, nr. 1 í kunngerð nr. 93 av 9. sept. 2014 um samsýningar til kommunustýrini. Aðrar nevndir verða løntar á sama hátt. 

 

Borgarstjóri	0,4 Brot
Varaborgarstjóri (5)	fundarsamsýning
Kommunustýrislimir fyri:
Kommunustýrisfundir	fundarsamsýning
Samsýningar til:
Tiltakslimir	fundarsamsýning
Ikki-kommunustýrisliir	fundarsamsýning

Stk. 2. Borgarstjórin hevur eftirlønarskipan (6) sum er góðkend av kommunustýrinum og lýkur ásetingarnar í §13 í kunngerð nr. 93/2014. 

(er bert fyri borgarstjórar sum eru settir í ½ brøk ella meir) 

 

KAPITTUL III BORGARSTJÓRIN 

§4. Nærri reglur um virksemi borgarstjórans í samband við kommunustýrisfundir verða ásettar í fundarskipanini. 

§5. Borgarstjórin hevur dagligu leiðsluna av kommunalu fyrisitingini samb. kapittul 4, 6 og 8 í kommunustýrislógini. (KSL §20) 

Stk. 2. Borgarstjórin skal ansa eftir, at tey mál, ið krevja kommunustýrisviðgerð, fáa tílíka viðgerð, og at neyðug ummæli verða fingin. (KSL §21, 2) 

Stk. 3. Borgarstjórin skal síggja til, at málini verða avgreidd uttan óneyðuga seinking. Borgastjórin kann krevja allar upplýsingar um mál og málsavgreiðslu, sum eru hjá nevndum og starvsfólkum. (KSL §21, 2) 

Stk. 4. Borgarstjórin ansar eftir, at farið verður fram eftir samtyktum kommunustýrisins. Um borgarstjórin verður varugur við, at tað ikki fyriliggur játtan fyri eini ætlan, verður málið at leggja fyri kommunustýrið. (KSL §21, 4) 

§ 6. Borgarstjórin stjórnar fíggjarviðurskiftum og roknskaparhaldi kommununnar, og hevur eftirlit við allari umsiting kommununar, ið hevur við peningalig og fyrisitingarlig viðurskifti at gera. (KSL §58, 3) 

Stk. 2. Borgarstjórin ásetur nærri reglur um mannagongdir í eini bókhaldsskipan, ið gjølla sýnir, hvussu kommunuognin verður umsitin. 

(KSL §38, 3) 

§7. Borgarstjórin skal gera uppskot til fíggjarætlan. (KSL §39) 

Stk. 2. Við hvørja upphædd í uppskotinum skal vera viðmerkt: 

1) tann upphædd, ið verður skotin upp fyri komandi ár, 

2) tann upphædd, ið er avsett fyri verandi fíggjarár og 

3) tann upphædd, ið er inngoldin ella brúkt í farna fíggjarári. 

Stk. 3. Viðmerkingar skulu vera við hvørja konto um undir hvørjum treytum upphæddin kann brúkast og hvør ið hevur ábyrgd av kontoini. 

Stk. 4. Tær íleggingar- og fíggjarætlanir, ið borgarstjórin hevur gjørt, verða lagdar fram saman við uppskotinum til ársfíggjarætlanina. Við uppskotinum skulu eisini fylgja upplýsingar um tær fíggjarligu broytingar, sum kunnu væntast í komandi fíggjarári. 

§8. Hevur borgarstjórin forfall, yvirtekur varaborgarstjórin uppgávurnar í samband við fundarleiðsluna og aðrar uppgávur, í tann mun borgarstjórin áleggur honum. (KSL §24) 

KAPITTUL IV ONNUR VIÐURSKIFTI 

§9. Kommununustýrislimur kann skrivliga heita á borgarstjóran um at fáa upplýsingar og tekniska hjálp í samband við fyrireiking til fundir. 

(KSL §16) 

Stk. 2. Borgarstjórin ansar eftir at allir kommunustýrislimirnir fáa upplýsingarnar sum eru útvegaðir samb. stk.1. 

§10. Beinleiðis atgongd til skjalagoymsluna er avmarkað til borgarstjóran og skrivaran/journalføraran7. (kunngerð nr. 1 frá 25.07.95) 

Stk. 2. Borgarstjórin setur nærri reglur um mannagongdir viðvíkandi journalskipanini. (KSL §17) 

§11. Listi yvir virðisbrøv í ogn hjá kommununi er goymdur í bankaboks ( Húsavíkar Kommuna er ikki ognari av virðisbrøvum) 

§12. Grannskoðari hjá kommununi er Menta spf. 

§13. Hesar viðtøkur fáa gildi tann ... / ... 2019. 

Stk. 2. Uppskot til broytingar í hesum viðtøkum og uppískoyti skulu verða viðgjørd á tveimum kommunustýrisfundum og skulu í minsta lagi vera 14 dagar ímillum hvønn fundin. 

 

Samtykt á . 2019 

Samtykt á kommunustýrisfundi tann 2019 

_______________________________________ Brynhild Sørensen, borgarstj. 

_______________________________________ Oddvør Johannesen, varaborgarstj. 

_______________________________________ Símin Hannus Johannesen, kommunustýrislimur 

_______________________________________ Vinjard Tungá, kommunustýrislimur 

_______________________________________ Jonna Jensia J. Thomsen, kommunustýrislimur 

(1) Kommunustýrislógin fyriskipar í §59, at talið á kommunustýrislimum í kommunum  við færri enn 500 íbúgvum skal vera 5 og við færri en 100, 3 limir. 

(2) Fundarskipanin skal ikki góðkennast av landsstýrinum, men kommunan hevur skyldu at gera hana. 

(3) Starvsfólkaskipanin skal ikki góðkennast av landsstýrinum, men kommunan hevur  skyldu at gera hana. 

(4) Ásetingin um at fastløntir ikki kunnu fáa fundarsamsýning er ikki galdandi tá aðrir enn 

kommunustýrið løna. 

(5) Varaborgarstjórin kann í mesta lagi verða løntur við 10% av borgarstjóralønini  (Kunngerð um samsýningar §11, stk.2). 

(6) Skal bert vera við, um borgarstjórin er løntur við minst ½ brøki. 

(7) Við heimild í skjalalógini.

Fundarskipan 

FUNDIR KOMMUNUSTÝRISINS 

Lógaráseting §1. Kommunustýrisfundirnir eru almennir. Kommunustýrið kann tó gera av, at ávís mál verða viðgjørd fyri afturlatnum hurðum, sbr. §26 í kommunustýrislógini. 

Kunngerð av fundardøgum 

Stk. 2. Fundardagar verða ásettir í byrjan av árinum og lýstir í svørtutalvu 

Fundur útsettur Mannagongd 

Stk. 3. Kommunustýrisfundir verða útsettir, um tað vísir seg at fundurin ikki er viðtøkuførur. Nýggjur fundardagur verður kunngjørdur í svørtutalvu 

Mál fyri afturlatnum hurðum 

§2. Uttan so at kommunustýrið í tí einstaka førinum tekur aðra avgerð, skulu niðanfyri nevndu mál verða viðgjørd fyri afturlatnum hurðum: 

a) Mál har mett verður um persónlig viðurskifti. 

b) Mál um keyp og sølu av føstum ognum. 

c) Mál um leigu og útleigan av føstum ognum. 

d) Kostnaðarætlanir og tilboð viðvíkjandi byggiarbeiðum og tilfarsveitingum. 

Stk. 2. Spurningurin um eitt mál skal verða viðgjørt fyri stongdum hurðum, skal verða viðgjørdur á fundi fyri stongdum hurðum, um kommunustýrið ella borgarstjórin ger tað av. 

Stk. 3. Mál, íð skulu verða viðgjørd fyri afturlatnum hurðum, verða helst at goyma til seinast. 

Fundarsiður §3. Um ein áhoyrari órógvar kommunustýrisfundin, kann borgarstjórin koyra hann og um neyðugt allar áhoyrarnar út. Borgarstjórin kann goyma sessir til tíðindamenn. 

Forfall 

Mannagongd 

§4. Um limur ikki kann møta á fundi, boðar hann borgarstjóranum ella kommunuskrivstovuni frá hesum, áðrenn fundurin byrjar. Á hvørjum fundi verður skrivað í avgerðabókina, hvørjir limir ikki vóru á fundi. 

FUNDARSKRÁ OG MÁLSFRAMLØGA 

Fundarboð Freistir 

§5. Um limur seinast 8 gerandisdagar framman undan regluligum kommunustýrisfundi skrivliga hevur biðið um at fáa viðgjørt eitt mál, setur borgarstjórin málið á skránna til komandi fund. 

Fundarskrá Freistir 

Stk. 2. Borgarstjórin syrgir fyri, at fundarskrá verður send hvørjum limi minst 4 arbeiðsdagar áðrenn regluligan kommunustýrisfund. 

Mál á skránna Mannagongd og freistir 

Stk. 3. Tá íð eitt mál er sett á skránna til ein regluligan kommunustýrisfund, skal tað tilfar, íð er neyðugt at gera sær eina meting um málið, um tað ikki longu er sent kommunustýrislimunum, verða lagt fram á kommunuskrivstovuni minst 3 arbeiðsdagar áðrenn fundin, herav seinasta dagin millum kl. 18-20. Eitt yvirlit yvir málini skal samstundis vera til skjals. 

Eykafundir 

Treytir 

Stk. 4. Samstundis sum boðað verður til eykafundar, letur borgarstjórin í so stóran mun sum møguligt limirnar vita, hvørji mál koma til viðgerðar á fundninum. Avgerð um eykafund verður almannakunngjørd, um høvi er til tess. 

VIÐTØKUFØRI, FUNDARLEIÐSLA OG FUNDARSIÐUR 

§6. Kommunustýrið er viðtøkuført, tá íð minst helvtin av limunum eru á fundi. 

Stk. 2. Borgarstjórin, og um honum berst frá, varaborgarstjórin, leiðir kommunustýrisfundirnar. Hann tekur avgerð í øllum spurningum um samráðingarleiðslu, og hann ansar eftir at fundirnir fara sømiliga fram. Eisini ger hann av, hvussu spurningarnir, íð atkvøtt verður um, skulu verða orðaðir. 

Stk. 3. Hann, íð ynskir at røða á fundinum, skal venda sær til borgarstjóran, íð letur limirnar røða í teirri raðfylgju, teir hava biðið um orðið. Um fleiri biðja um orðið í senn, avger borgarstjórin raðfylgjuna. Røðari skal reisa seg, meðan hann talar, og eingin kann steðga honum uttan borgarstjórin. 

Stk. 4. Hvør limur eigur at lýða avgerðum borgarstjórans, tá íð tað snýr seg um at halda vanligt fundarskil. Er ein limur 2 ferðir á sama fundi biðin um at fara siðiliga fram, kann kommunustýrið eftir uppskoti borgarstjórans nokta honum orðið á hesum fundi. 

Stk. 5. Øll uppskot til samráðingar verða sett borgarstjóranum. Tá íð borgarstjórin heldur orsøk vera til tess, ella tá 3 limir krevja tað, skal orðaskiftið verða lagt niður og uppskotið sett undir atkvøðu, so at endi kann verða fingin á samráðingunum. 

Stk. 6. Borgarstjórin kann lata kommunustýrið gera av mál, íð hann sjálvur hevur rætt at taka endaliga støðu til. 

§7. Borgarstjórin ger av, í hvørji raðfylgju málini koma til viðgerðar, og hann kann víkja frá raðfylgjuni á fundarskránni. Kortini ger kommunustýrið av í hvørjari raðfylgju málini skulu verða viðgjørd, um minst 3 limir krevja atkvøðugreiðslu hesum viðvíkjandi. 

Stk. 2. Tá íð kommunustýrisfundur byrjar, kann einhvør limur krevja orðið til fundarskránna, eisini viðvíkjandi spurninginum um mál, íð eru ætlað at verða viðgjørd fyri afturlatnum hurðum, ístaðin verða viðgjørd á almennum kommunustýrisfundi - og hin vegin. 

§8. Eitt mál verður bert viðgjørt einaferð, um ikki annað er ásett í lóggávuni, ella kommunustýrið samtykkir, at málið skal verða viðgjørt tvær ferðir. Ársfíggjarætlanin skal tó verða viðgjørd tvær ferðir, sbr. §39 í kommunustýrislógini. 

Freistir Stk. 2. Við fyrstu viðgerð verður ikki atkvøtt um endaliga úrslitið í málinum, men einans um at tað skal fara til aðru viðgerð. Hvør limur hevur rætt til at siga sína hugsan um eitt mál, áðrenn kommunustýrið tekur avgerð um, at tað skal fara til aðru viðgerð. Frá fyrstu til aðru viðgerð skulu ganga minst 24 tímar. Frá fyrstu til aðru viðgerð av fíggjarætlanini skulu ganga í minsta lagi 14 dagar, sbr. §39 í kommunustýrislógini. 

Freistir
Stk. 3. Tá íð eitt mál verður viðgjørt tvær ferðir, skulu skjølini, íð hoyra til málið - aftaná fyrstu viðgerð - um tað er møguligt, verða løgd fyri limirnar.
Kommunur <500 Stk. 4. Mál kunnu koma til umrøðu á lukkaðum fundi í fyrsta umfari og til viðgerðar á opnum fundi í øðrum umfari. 

LUTTØKA LIMANNA Í SAMRÁÐINGUM OG ATKVØÐUGREIÐSLU 

§9. Kommunustýrislimur hevur skyldu at boða frá, um hann heldur iva vera um sítt gegni. 

Stk. 2. Kommunustýrið ger av, um eitt mál er slíkt áhugamál hjá einum limi, at hann ikki eigur at taka lut í fundarviðgerðini og atkvøðugreiðsluni málinum viðvíkjandi. Um so er, skal avvarðandi fara út úr fundarhølinum meðan málið verður viðgjørt; tó kann honum ikki verða noktað at taka lut í samráðingunum og atkvøðugreiðsluni viðvíkjandi spurninginum, um hann skal fara av fundinum undir málsviðgerðini. 

§10. Limir kunnu bert vera við í atkvøðugreiðsluni, um teir persónliga eru til staðar, meðan hesar fara fram. 

ATKVØÐUGREIÐSLA, BROYTINGARUPPSKOT OG EYKABROYTINGARUPPSKOT 

Atkvøðugreiðsla §11. Atkvøðugreiðsla fer fam á tann hátt, at limirnir reisa seg ella rætta  hondina upp, og endurkanning verður gjørd. 

Stk. 2. Allar avgerðir verða tiknar við vanligum meiriluta, um ikki annað er fyriskipað í lóggávuni. Eitt uppskot er samtykt, um í minsta lagi helmingurin av teimum, sum greiða atkvøðu, atkvøða fyri; standa atkvøðurnar á jøvnum, er uppskotið fallið. At greiða atkvøðu merkir antin at atkvøða ja ella nei. 

Atkvøðugreiðsla ikki neyðug 

Stk. 3. Heldur borgarstjórin, at eitt mál liggur so greitt fyri, at atkvøðugreiðsla er óneyðug, sigur hann sína áskoðan um, hvussu málið kann verða avgjørt. Krevur eingin limur tá atkvøðugreiðslu, kann borgarstjórin gera av, at málið er avgjørt samsvarandi hansara áskoðan. 

Skrivlig atkvøðugreiðsla 

Stk. 4. Val fara fram við skrivligari atkvøðugreiðslu á seðlum, sum borgarstjórin býtur út. Um borgarstjórin heldur, at kommunustýrið fer at velja ella endurvelja eitt ávíst valevni, kann hann skjóta upp, at avvarandi verður valdur uttan atkvøðugreiðslu. Krevur eingin limur tá skrivliga atkvøðugreiðslu, er valevnið, íð er uppskotið, valt. 

Broytingaruppskot 

§12. Broytingar og eykabroytingaruppskot kunnu verða sett fram, um atkvøðugreiðsla ikki er byrjað, og ikki er neyðugt at seta fram ella taka fyrivarni viðvíkjandi slíkum uppskotum undir 1. viðgerð av einum máli, sum skal verða viðgjørt 2 ferðir, sbr. tó stk.2. 

2 viðgerðir Stk. 2. Í málum, sum skulu verða viðgjørd 2 ferðir, kann kommunustýrið samtykkja at seta eina tíðarfrest fyri at seta fram broytingaruppskot og eftir umstøðunum eisini eykabroytingaruppskot, og um so er, kunnu slík ikki verða sett fram aftaná at frestin er úti, uttan at kommunustýrið við atkvøðumeiriluta gevur sítt samtykki hesum viðvíkjandi. 

Stk. 3. Um broytingar- og eykabroytingaruppskot ikki eru gjørd limunum kunnug, áðrenn tey koma til 2. viðgerð, greiðir borgarstjórin frá uppskotinum beinan vegin, samráðingarnar byrja - um nakað uppskot er. Borgarstjórin ger av, í hvørji raðfylgju atkvøtt verður um broytingaruppskotini, men kortini soleiðis, at atkvøðugreiðsla um tey, altíð fer fram, áðrenn atkvøtt verður um høvuðsuppskotið. 

Stk. 4. Uppskot um nevndarval og um at senda eitt mál til eina fyrr valda nevnd, ella til víðari viðgerð í eini fyrr valdari nevnd, kunnu verða framsett, so leingi atkvøðugreiðsla um málið ikki er byrjað. Verður slíkt uppskot sett fram, aftaná at samráðingar eru byrjaðar, verða hesar steðgaðar, og tekur kommunustýrið so støðu til, um málið skal fara til nevndarviðgerð. 

MEIRILUTAVAL 

§13. Við meirilutaval er tað valevni valt, íð fær meira enn helmingin av greiddu atkvøðunum. Fæst slíkur meiriluti ikki við fyrstu atkvøðugreiðslu, verður atkvøtt umaftur. Fær heldur eingin hesa ferð meira enn helmingin av greiddu atkvøðunum, verður bundið val millum teir báðar, sum við aðru atkvøðugreiðslu fingu flestar atkvøður, tó soleiðis at um teir hava líka nógvar atkvøður, verður kastaður lutur um, hvøjar tveir atkvøtt skal verða um við tað bundna valið. Er atkvøðutalið eins við bundnu atkvøðugreiðsluna, verður avgerð tikin við lutakasti, sum borgarstjórin skipar fyri. 

LUTFALLSVAL 

§14. Tá kommunustýrið skal velja tveir ella fleiri limir í eina nevnd, fer slíkt val fram eftir lutfallsvalháttinum. 

Stk. 2. Lutfallsval fer fram fram eftir hesum reglum: 

Limir kommunustýrisins býta seg í bólkar, limirnir í hvørjum bólki hava frammanundan boðað borgarstjóranum frá, at teir vilja atkvøða saman við valið, íð skal fara fram. Limatalið í hvørjum bólki verður býtt við 1,2,3 o.s.fr. Býtingartalið, íð tá kemur fram, ásetur í hvørjum rað hvør bólkur sær kann velja síni umboð. Eru 2 ella fleiri býtingartøl eins stór, verður raðfylgjan avgjørd við lutakasti, sum borgarstjórin skipar fyri. Tá, íð avgjørt er, hvussu mong umboð hvør bólkur skal hava, eiga bólkarnir at siga borgarstjóranum frá beinan vegin, hvør skal verða teirra umboð. Sigur ein bólkur frá sær rættin til at seta eitt ella fleiri umboð, verða ósettu plássini býtt ímillum hinar bólkarnar á sama hátt, sum tilskilaður er omanfyri. 

Stk. 3. Tá íð nevnd skal verða vald, har limirnir skulu vera bæði úr kommunustýrinum og uttanfyri, fer valið fram í senn millum teir limir, kommunustýrið skal velja. Í tí rað, sessirnir lutast einum bólki, kann hesin tilnevna limir ella ikki-limir í kommunustýrinum, til annað slagið av sessum er sett. 

Stk. 4. Har borgarstjórin er fastur limur í nevnd, stjórn ella tílíkum, sum kommunustýrið velur, verður sessur hansara at rokna sum ein av teimum sessum, sum bólkur hansara hevur rætt til. 

Stk. 5. Fer kommunustýrislimur í valskeiðinum úr eini nevnd, har hann er valdur av einum ávísum bólki, skal hesin bólkur seta mann í hansara stað. 

Stk. 6. Hevur limur havt forfall í meira enn 14 samfullar dagar, kann bólkur hansara seta annan í hansara stað. 

Stk. 7. Tilnevnir kommunustýrið í semju ella uttan atkvøðugreiðslu ein lim í nevnd, stjórn ella tílíkt, skal samstundis avgerð verða tikin um, hvør bólkur skal fáa avvarðandi sess, um hann verður leysur, sbr. stk. 5. 

AVGERÐABÓK o.a. 

§15. Samtyktir kommunustýrisins verða skrivaðar í avgerðabókina. 

Stk. 2. Hvør limur kann krevja sína frávíkjandi støðu í stuttum skrivaða í avgerðabókina, og tá íð tað snýr seg um mál, íð skulu verða send til annan myndugleika, kann hann eisini krevja, at myndugleikin verður gjørdur kunnugur við, tað sum stendur í avgerðabókini. 

Stk. 3. Tá íð ein fundur er lokin og avgerðabókin lisin upp, skal hon verða undirskrivað av øllum, sum hava verið á fundinum. Limirnir kunnu ikki við at vísa til atkvøðugreiðslu teirra, ella av øðrum orsøkum bera seg undan at skriva undir avgerðabókina. 

AÐRAR FYRISKIPANIR 

§16. Hvør limur hevur skyldu til, meðan kommunustýrisfundur fer fram, at halda seg til ta avgerð, sum borgarstjórin tekur, viðvíkjandi fatan av tí, sum er fyrisett í hesi fundarskipan. Tó kann málið verða lagt fyri kommunustýrið á næsta kommunustýrisfundi. 

BROYTINGAR Í FUNDARSKIPANINI 

§16. Henda fundarskipan ferð i gildi tann ....

Kommunustýrið skal viðgera uppskot til broyting í ella ískoyti til fundarskipanina á tveimum vanligum kommunustýrsfundum. 

 

Samtykt á kommunustýrisfundi 2019 

_______________________________________ Brynhild Sørensen, borgarstj. 

_______________________________________ Oddvør Johannesen, varaborgarstj. 

_______________________________________ Símin Hannus Johannesen, kommunustýrislimur 

_______________________________________ Vinjard Tungá, kommunustýrislimur 

_______________________________________ Jonna Jensia J. Thomsen, kommunustýrislimur

 

Kunngerð um at rokna inntøkugrundarlag og nettoskuld sambært kommunustýrislógini

Nr. 167                                                                                                                      20. desember 2023

Kunngerð um at rokna inntøkugrundarlag og nettoskuld sambært kommunustýrislógini

Við heimild í § 43, stk. 2 í løgtingslóg nr. 87 frá 17. mai 2000 um kommunustýri (Kommunustýrislógin), sum broytt við løgtingslóg nr. 59 frá 22 mai 2023, verður ásett:

§ 1. Inntøkugrundarlagið hjá kommununi, sum verður nýtt til at áseta skuldarmark, fevnir um hesar inntøkur:

1)   Persónsskattur.

2)   Skattur av eftirløn sambært løgtingslóg um eftirløn.

3)   Endurgjald sambært løgtingslóg um endurgjald til kommunur vegna frádráttir og serskattaskipanir.

Stk. 2. Persónsskatturin verður roknaður við einum útrokningarskattaprosenti á 23% uttan mun til kommunuskattaprosentið í tí einstøku kommununi.

§ 2. Nettoskuldin hjá kommununi verður uppgjørd sum langfreistað skuld og stuttfreistað skuld frádrigið umsetiliga ogn.

Stk. 2. Umsetilig ogn er ogn, sum ikki er støðisogn, t.d. tøkur peningur, goymslur og áogn.

Stk. 3. Støðisogn er standardkonta 01 og 02 í kontoskipan landsins.

§ 3. Henda kunngerð kemur í gildi dagin eftir, at hon er kunngjørd. Samstundis fer kunngerð nr. 12 frá 11. februar 2003 um útrokningarskattaprosent sambært kommunustýrislógini úr gildi.

 

 

Fíggjarmálaráðið, 20. desember 2023

 

Ruth Vang (sign.)

landsstýriskvinna

/ Bjarni Askham Bjarnason (sign.)

 

Nr. 171                                                                                                                                18. maj 1937

Lov for Færøerne om Hegn og Markfred, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 66 frá 30. mai 2024

 

Kapitel 1.

Hegn

§ 1. I Indmark kan Nabo af Nabo kræve Hegn for Heste og Kvæg.

§ 2. Imellem Indmark og Udmark kan Udmarkens Ejer kræve Hegn for Heste, Kvæg og Faar. Hegnspligten paahviler Indmarken.

Ved Vedtægt paa Grandestævne kan det (selv om Udmarkens Ejer ikke kræver Hegn) bestemmes, at Hegn mellem Indmark og Udmark skal være fælles for flere eller alle Indmarkslodder i Bygden. Stemmeberettigede ved Afstemning over Forslag til saadan Vedtægt er Ejerne af de paagældende Indmarkslodder. Er Forslag til saadan Vedtægt fremsat, men ikke endeligt vedtaget paa Grandestævne, kan enhver stemmeberettiget, som har stemt for Forslaget, føre Sagen videre til Behandling efter §§ 45-50. Ved Sagens Afgørelse vil det i Særdeleshed være at tilstræbe, at Hegnsforholdet ordnes paa den for alle Indmarksejerne hensigtsmæssigste og billigste Maade.

§ 3. Imellem Udmark og Udmark kan Nabo kræve Hegn af Nabo, saafremt han godtgør, at Hegnet for begge Ejendomme vil være af overvejende Nytte i Forhold til Bekostningen, eller at den bestaaende Tilstand medfører en uforholdsmæssig Ulempe for hans Ejendom. Om Hegnet skal frede for Kvæg og Heste eller tillige for Faar, afgøres i Tilfælde af Tvist af Hegnssynsmændene.

§ 4. Hegnspligt indbefatter saavel at opføre Hegn som at bringe bestaaende Hegn i lovlig Stand og at vedligeholde det.

Hegnspligt bortfalder, hvor Naturforhold gør det overvejende vanskeligt at opføre eller vedligeholde Hegn, eller Bekostningen vil være uforholdsmæssig mod Nytten, samt hvor Ejendomme i Indmarken ligger saaledes i Forhold til hverandre, at Hegnet vil faa en uforholdsmæssig Længde i Forhold til Loddernes Størrelse.

§ 5. Om en Strækning efter denne Lov skal anses som Indmark eller som Udmark, afgøres af den Myndighed, som i det foreliggende Tilfælde har at afgøre den Sag, for hvilken Spørgsmaalet har Betydning.

§ 6. Ejendomme, som adskilles ved Vej, har ingen gensidig Hegnspligt, medmindre der haves Adgang til ved Anbringelse af Led over Vejen (jfr. § 15) at faa Ejendommene fredede mod hinanden ved Opførelse af eet Hegn. Dog er den, som i dette Tilfælde vil hegne langs Vejen for sin Ejendom, ikke pligtig at deltage med Naboen i fælles Hegn eller Led.

De foranstaaende Regler finder ikke Anvendelse paa Ejendomme, som adskilles ved Driftevej for Kvæg (geil). I dette Tilfælde kan enhver Ejer af Ejendom, som støder op til Vejen eller ligger saa nær ved den, at han udsættes for at lide Skade ved Mangel af Hegn, kræve Hegn mod Vejen. Hegnspligten paahviler alle disse Ejere samt de Ejere, som benytter Vejen som Driftevej.

§ 7. Naar Nabo kan kræve Hegn af Nabo, skal de sammenstødende Ejendomme tage hver sin Halvdel deraf. Dog skal den, der ikke selv forlanger Hegn eller Forandring af bestaaende Hegn, og som godtgør, at denne Bestemmelse vilde uforholdsmæssig betynge ham, nyde saadan Formindskelse i sin Hegnspligt, som findes billig. Hvor Hegnspligten ved retsgyldig Overenskomst eller Afgørelse er ordnet paa anden Maade end i denne og foregaaende Paragraf bestemt, har det derved sit Forblivende.

§ 8. I alle Tilfælde, hvor efter denne Lov Deling af Hegn eller Afstemning skal foregaa efter Skattemarker, bliver den umatrikulerede Del af Indmarken (derunder ogsaa Lejetrøer, for saa vidt fornødent til Hegns Deling) at taksere efter Regler, som fastsættes af Ministeren for Landbrug og Fiskeri; Omkostningerne herved udredes med Halvdelen af Amtsrepartitionsfonden og Halvdelen af vedkommende Kommune.

§ 9. Pligten til at deltage i fælles Hegn bestemmes for Udmark efter gammelt Marketal, for Indmark efter Skattemarker. Naar Hegn om Indmark flyttes, skal det dog ikke paahvile Lodsejer at vedligeholde længere Hegn i Forhold til hans tidligere Andel i Indmarken, end denne Andel nogen Sinde har haft at vedligeholde. Saa længe Lodsejerne ikke har fordelt Hegnsbyrden imellem sig, er de een for alle og alle for een ansvarlige for Opførelse og Vedligeholdelse af det dem paahvilende Hegn. Ved Deling af fælles Hegn for Indmark, som gør tidligere fælles eller særskilt Hegn overflødigt, vil der være at tage tilbørligt Hensyn til, om de, hvem Pligten til at holde det tidligere Hegn paahvilede, kan siges at tage Del i Opførelsen af det nye Hegn, saasom ved at Sten eller andet Materiale fra det gamle Hegn benyttes i det nye, eller ved at Ejeren af det gamle Hegn har overført sin Hegnspligt til andre, f.Eks. som en Del af Vederlaget for tidligere Udmarksjord, der lægges inden for det nye Hegn.

Den, som har opført nyt Hegn, kan fordre det synet af Hegnssynsmændene og kræve Afgørelse af, om en Del af det fremtidig bør vedligeholdes af Ejere af indenfor liggende Hegn, som ved hans Hegn bliver overflødigt.

For Hegn langs med Driftevej for Kvæg (geilargarður) fordeles Hegnspligten efter frit Skøn paa de i § 6, sidste Punktum, nævnte Ejere.

Ejer af Udmark, hvorpaa der hviler Græsningsret, kan, naar Hegn mod anden Udmark maa antages alene eller delvis at være nødvendiggjort ved Græsningsretten, kræve, at de græsningsberettigede i tilsvarende Forhold (helt eller for en Del) skal overtage den ham paahvilende Hegnspligt, medmindre andet er bestemt eller maa antages forudsat ved Rettighedens Stiftelse. Afgørelsen træffes i Tvisttilfælde af Hegnssynsmændene; antages Hegnspligten at burde fordeles, sker Fordelingen efter frit Skøn.

Enhver deri interesseret kan kræve Kendelse af Hegnssynsmændene om, hvorvidt, og i bekræftende Fald hvorledes, fælles Hegn bør underkastes ny Deling under Hensyn til forandrede Forhold. Saadan ny Deling kan dog kun kræves med mindst 10 Aars Mellemrum.

§ 10. Ved Deling af Hegn bør enhver saa vidt muligt faa sin Del i eet sammenhængende Stykke. Den større Byrde, som Beskaffenheden af nogen Strækning maatte medføre, udjævnes ved tilsvarende Afkortning i Længde. Bliver hegnspligtige ikke enige om Delingen, afgøres den paa den i §§ 45-50 angivne Maade. Naar Delingen er foregaaet, bestemmes det, i fornødent Fald ved Lodtrækning, hvilket eller hvilke Stykker enhver skal overtage. Ingen Strækning maa være kortere end 6 Meter; de, hvem mindre Stykker maatte tilkomme, lægges i passende Fællig, saaledes at de over for Trediemand een for alle og alle for een bliver ansvarlige for Hegnsstrækningens Opførelse og Vedligeholdelse. De, der har Hegnsstrækninger i Fortsættelse af hinanden, kan indbyrdes indgaa Overenskomst om fælles Hegnshold, saaledes at de over for Trediemand bliver ansvarlige som nys angivet. De enkelte Hegnsstrækninger skal af Hegnssynsmændene (§ 44) mærkes med indhugget, paamalet eller paa anden Maade varigt anbragt Nummer. Synsmændene skal i deres Protokol (§ 44) indføre Fortegnelse over Delingen, hvor ogsaa senere Ændringer bliver at anmærke. Omkostningerne ved Deling og Mærkning m.m. fordeles paa samtlige Deltagere i Hegnet i samme Forhold som Hegnspligten.

§ 11. Kommer hegnspligtige ikke overens om Tiden, inden hvilken Hegn skal være fuldført, bestemmes den af Hegnssynsmændene.

§ 12. Om Hegn er lovligt, bestemmes i Tilfælde af Tvist af Hegnssynsmændene under Hensyn til, om Hegnet skal frede for Heste, Kvæg og Gæs eller tillige for Faar.

§ 13. Det er forbudt at benytte Pigtraad til Hegn paa saadan Maade, at Mennesker eller Dyr lettelig er udsat for at lide Skade.

Overtrædelse af disse Bestemmelser straffes med Bøder.

§ 14. Hegn sættes i Grænseskellet. Intet Hegn maa lægges længere ind paa Naboens end paa egen Grund og ikke over en halv Meter. Nabo kan ikke modsætte sig, at det hele Hegn eller Dele deraf lægges paa hans Grund, naar det er uomgængelig fornødent, dog mod Erstatning. Elv, Klippe eller andet, der freder for samme Slags Husdyr, hvorfor Hegn skal frede, anses som lovligt Hegn.

§ 15. [1] Naar der i Hegn findes Led, som er fælles for Naboer, indgaar det i Fordelingen af Hegnsbyrden, og der tages derved Hensyn til den større Bekostning ved Leddets Opførelse og Vedligeholdelse efter Forskrifterne i § 10. Skønnes Led ikke at kunne indgaa i Fordelingen, holdes det i Fællesskab. Led paa almindelig befaret Vej skal være saaledes indrettet, at det med Lethed kan aabnes og lukkes.

Paa offentlig Vej maa intet Led opsættes, medmindre vedkommende kommunale Myndighed tillader det; denne Myndighed foreskriver i saa Fald tillige Leddets Bredde og øvrige Indretning. Lignende Forskrift kan ogsaa af den kommunale Myndighed gives for Led, som allerede forefindes paa offentlig Vej, hvorhos den kommunale Myndighed skal kunne forlange overflødige Laager over Køreveje nedlagt, dog med Ret for vedkommende berettigede til Paaklage til Lagtinget, inden 3 Maaneder efter, at de bevislig har modtaget Underretning om Afgørelsen. For saa vidt der ved saadant Paabud paaføres hegnspligtige Udgifter, kan disse kræves refunderet overensstemmende med de i Lov Nr. 69 af 7. Maj 1881 om Forpligtelse til Jords Afgivelse indeholdte Regler. I Tilfælde, hvor det efter Kendelse af Hegnssynsmændene eller højere Instans er paakrævet til Fremme for Landbruget, at oprette Hegn over offentlig Kørevej, er vedkommende kommunale Forstanderskab pligtig til at oprette og vedligeholde de for den offentlige Trafik fornødne Laager. Over Trafikveje skal Rørrister altid anvendes. Overtrædelse af Bestemmelsen i dette Stykkes første Punktum eller af de af den paagældende Myndighed givne nærmere Forskrifter straffes med Bøder.

Ethvert Led i Hegn om Indmarken skal være forsynet med forsvarligt Lukke og, bortset fra Led, der er bestemt til at passseres af Køretøjer, indrettes saaledes, at det, hver Gang det aabnes, falder tilbage af sig selv, og at det, for saa vidt det findes i Hegn mod haugen, aabnes ud imod denne.

§ 16. Hegn i Indmark eller mellem Indmark og Udmark skal holdes i lovlig Stand til enhver Tid, hvori Jorden ikke efter de gældende Bestemmelser (derunder ogsaa Bestemmelse, som træffes for enkelt Vaar eller Høst i Henhold til Haugelovens § 35, 2det Stykke) skal ligge aaben for Græsning af den Slags Husdyr, for hvilke det skulde hegne. Hegn mellem Udmark og Udmark skal holdes i lovlig Stand i den Tid, der for ethvert enkelt Tilfælde bestemmes af Hegnssynsmændene, enten ved Hegnets Opførelse eller senere, om Tvist opstaar om Tiden.

§ 17. Saafremt Naboer enes om, at deres gensidige Hegnspligt skal ophæves, indskrænkes eller udvides udover, hvad der i denne Lov er bestemt, skal saadan Aftale kunne træffes for indtil 10 Aar ad Gangen. Vedrører Aftalen Jord, som bruges af nogen anden end Ejeren, er den ikke gyldig, førend Ejeren har tiltraadt den.

§ 18. Enhver af Bygdens Hegnssynsmænd er pligtig til efter Anmeldelse fra Nabo (eller, om det er fælles Hegn for Indmark, tillige fra hvilken som helst Lodsejer i Indmarken) straks at efterse Hegn, der paastaas ikke at være i lovlig Stand. Finder Synsmanden da, at det er nødvendigt straks at istandsætte Hegnet, skal han opfordre den, der efter hans Skøn er hegnspligtig, til at foretage saadan Istandsættelse, som skønnes at maatte foretages straks. Efterkommes denne Opfordring ikke uopholdelig, har Synsmændene at foranstalte det fornødne Arbejde udført paa den hegnspligtiges Bekostning. Tvistes der om, hvem der er hegnspligtig, vil dette Spørgsmaal derefter være at afgøre efter Reglerne i §§ 45-49.

§ 19. Hvor Ejer og Bruger er forskellige, hæfter de een for begge og begge for een for alt pligtigt Arbejde vedrørende Opførelse og Vedligeholdelse af hegn. Bruger af Jord i offentligt Eje regnes i denne Lov lige med Ejer, medmindre der i de enkelte Tilfælde af vedkommende Myndighed er truffet anden Bestemmelse.

Kapitel 2.

Ansvar for Husdyr.

§ 20. Enhver, som, uden at dertil er Hjemmel, tøjrer eller driver Husdyr ind paa anden Mands Jord eller skaffer det Adgang ved at aabne Led eller bryde Hegn ned eller tøjre det saa nær ved Naboens Jord, at det kan naa ind paa denne, straffes med Bøder, for saa vidt Forholdet ikke efter sin øvrige Beskaffenhed medfører højere Straf.

Den, der mod vedkommende kommunale Myndigheds Forbud tøjrer Husdyr paa den til offentlig Vej hørende Grund eller saa nær, at det kan naa ind derpaa, saavel som den, der imod saadant Forbud lader sit Husdyr græsse paa den til offentlig Vej hørende Grund, som er lovlig frahegnet hans Ejendom, straffes med Bøder.

Den skyldige skal derhos i de ovennævnte Tilfælde yde fuld Erstatning for al af hans Forhold foraarsaget Skade.

Bestemmelsen i nærværende Paragrafs 1ste Stykke finder ikke Anvendelse paa Ejer i Indmark, som ligger inden for fælles Hegn, naar han for at drive løsgaaende Dyr ud gennem det fælles Hegn (jfr. § 23) maa drive det over Andenmands Jord, for saa vidt han har anvendt fornøden Omhu for at gøre saa lidt Skade paa fremmed Jord som muligt.

§ 21. Hvo som, uden at dertil er Hjemmel, driver anden Mands Husdyr ind paa sin Jord, straffes med Bøder. Med lige Straf anses den, som forsætlig uhjemlet løser anden Mands tøjrede Husdyr eller aabner Fold eller lukket Mark for det, hvorhos han er pligtig til at erstatte Ejeren af det saaledes løsgaaende Dyr, hvad denne har maattet udrede i Skadeserstatning og Godtgørelse for Foder og Pasning, samt Tabet ved Afsavnet af Dyret.

§ 22. Husdyr, som er farligt for Mennesker, maa ikke holdes løsgaaende paa noget Sted, som grænser til alfar Vej og ikke er tilbørlig indhegnet. Overtrædelse heraf straffes med Bøder.

§ 23. Kommer Hest, Kvæg, Faar, Ged eller Fjerkræ (herunder ikke Duer), uden at dertil er Hjemmel, ind paa fremmed Ejendom i Indmark, skal Dyrets Ejer erstatte den Skade, der tilføjes, være sig paa Afgrøde i Mark, Eng, Græsgang, Have m.v. eller paa Plantninger, Grøfter, Veje, Broer og deslige eller paa andre Husdyr.

Er Dyret vanefuldt, skal dets Ejer desuden straffes med Bøder.

Fra ovenstaaende Regel undtages Tilfælde, hvor den skadelidte har forsømt sin Pligt til at hegne for den paagældende Slags Dyr, medens Dyrets Ejer enten ikke har saadan Hegnspligt eller har opfyldt sin Hegnspligt. I de Tilfælde, hvor Hegnspligt bortfalder (jfr. §§ 4, 6, 7 og 17), har Dyrets Ejer altsaa Ansvar, som om der var lovligt Hegn.

Faar, som har den Vane at ødelægge Kartoffelsæd, skal som uvane af Ejeren holdes indelukkede eller paa anden Maade hindres i at skade Kartoffelmarkerne fra det Tidspunkt, da Kartoffelsæden bliver nedlagt, indtil Indmarken skal være fredet for Faar.

§ 24. Skyldes det Trediemands Forsømmelse (være sig ved Undladelse af at holde Hegn i pligtig Stand, ved at aabne Led eller andet Lukke o.lign.), at Dyret i de i forrige Paragraf ommeldte Tilfælde er kommet ind paa fremmed Grund, skal den paagældende erstatte Dyrets Ejer alt, hvad han i den Anledning har maattet udrede til Jordens Ejer. Har flere Personer udvist saadan Forsømmelse som foran nævnt, og det ikke straks med Sikkerhed kan oplyses, hvilken af Forsømmelserne der er Aarsag til Dyrets Indtrængen paa den fremmede Grund, kan Dyrets Ejer gøre saadant Erstatningskrav gældende mod, hvem han vil, af de paagældende.

§ 25. I alle Tilfælde, hvor Husdyr har gjort Skade paa fremmed Ejendom, kan begge Parter kræve Skaden fastsat ved Skøn af Hegnssynsmænd (§ 44) ved Henvendelse til disses Formand (§ 51).

I de i §§ 20 og 23 nævnte Tilfælde kan Jordens Ejer, naar Ufreden er foregaaet paa en Tid, da Jorden ikke er frossen eller snedækket, kræve følgende Erstatning, selv om Skaden ikke kan paavises:

1)   60 Øre for Hest, Kvæg, Svin eller Ged;

2)   20 Øre for Faar;

3)   10 Øre for Gaas;

4)   5 Øre for andet Fjerkræ.

Dette gælder dog ikke for Unger af de under Punkt 3 og 4 nævnte Husdyr, saa længe Ungerne er under 2 Maaneder gamle.

Naar flere Dyr, tilhørende samme Ejer, ved samme Lejlighed er kommet ind paa fremmed Grund, kan den samlede Erstatning for upaaviselig Skade ikke overstige

a)    7 Kr. for Heste, Kvæg, Svin, Geder eller Faar;

b)   2 Kr. for Gæs;

c)    40 Øre for andre Fjerkreaturer.

§ 26. Kommer Faar, uden at dertil er Hjemmel, ind i fremmed Hauge, bør det, hvis det vides at høre hjemme i Nabohaugen, drives tilbage til den. Er dette vidnefast sket saa ofte, at Faaret deraf kan skønnes at gaa mere i denne Hauge end i den Hauge, hvortil det hører, enten af den Tid, Faarene gaar paa Vinterhauge, eller af den Tid, de gaar paa Sommerhauge, skal det bortskaffes til første almindelige Slagtetid, efter at dette vidnefast er krævet paa vedkommende Ejers eller Haugerøgters Bopæl, saa betids, at han har haft Tid til at afværge den ulovlige Gang. Bortskaffes Faaret ikke til den Tid, skal han erstatte Omkostningerne ved dets Transport til ham. Kommer saadant Faar tilbage til samme Hauge, er det forbrudt, saaledes at to Trediedele tilfalder det offentlige og en Trediedel Ejeren af den Hauge, i hvilken det har gaaet. Vildt Faar (vargur), som løber over Markeskel og forstyrrer Nabohaugens Faar, skal tæmmes eller bortskaffes til næste Høst, efter at det vidnefast er forlangt paa vedkommende Ejers eller Haugerøgters Bopæl; sker dette ikke, er Faaret forbrudt, som ovenfor bestemt.

Under Vinterhauge i denne Paragraf indbefattes ogsaa Indmark, paa hvilken Faar har haft Græsningsret, jfr. Haugelovens § 34.

§ 27. Hører Faaret ikke hjemme i Nabohauge, skal det snarest muligt oplyses ved Bud til Ejeren eller hans Haugerøgter, som er pligtig til at afhente Faaret senest til næste almindelige Fjeldgang. Sker dette ikke, bliver Reglerne i foregaaende Paragrafs 3die og 4de Punktum at anvende.

Vides det ikke, hvor Faaret hører hjemme, behandles det efter Reglerne i § 28, sidste Punktum.

§ 28. Hvis Strid eller Tvivl opstaar om, til hvilken Hauge et Lam hører, som træffes umærket ved Fjeldgang om Høsten, skal det tilfalde den Hauge, i hvilken det forefindes. Faar, som er umærket eller saa skødesløst mærket, at Sysselmanden og to af ham tilkaldte uvildige Mænd erklærer Mærket for ukendeligt, behandles, om Ejeren er uvis, som Hittegods.

§ 29. Kommer Hest, uden at dertil er Hjemmel, ind i fremmed Hauge, skal Dyrets Ejer betale Græsningsgodtgørelse, saafremt han ikke afhenter det inden 8 Dage efter, at han fra Haugens Ejer har faaet Bud om at hente det. Græsningsgodtgørelsen udgør 40 Øre daglig, regnet fra Budets Afsendelse. Haugens Ejer er berettiget til, hvis han ikke sender Bud til Dyrets Ejer, eller hvis denne ikke henter det inden de nævnte 8 Dage, at lade Dyret bringe til dets Ejer, og denne skal da herfor godtgøre ham 30 Øre pr. løbende km af den Vejlængde, det er blevet bragt. Det samme gælder for Kvæg, dog at Græsningsgodtgørelsen udgør 10 Øre daglig, og at Transport af Dyret godtgøres Haugens Ejer med et passende Beløb, som i Tilfælde af Tvist om Beløbets Størrelse kan fastsættes af Hegnssynsmændene. Bringes Hest 3 Gange i Løbet af 4 Uger til dens Ejer, betaler denne i Græsningsgodtgørelse for det løbende Aar 24 Kr.

Hører Hest, som kommer ind i fremmed Hauge, hjemme i en Hauge, hvis Besætning udgør mere end 1 Hest for hver Mark Jord (jfr. Haugelovens § 25), betaler Hestens Ejer foruden de ovenangivne Beløb 3 Kr. for hver Gang, Hesten bringes til ham.

Dyrets Ejer er derhos i alle Tilfælde pligtig til at godtgøre Omkostningerne ved Budsendelse til ham.

Er Dyrets Ejer ukendt, træder offentlig Bekendtgørelse i Bygden ved Opslag overensstemmende med Lov for Færøerne Nr. 59 af 1. April 1912 om Ophævelse af Kundgørelse ved Kirkestævne i Stedet for Budsendelse til Ejeren; vides det, i hvilken Bygd Dyret hører hjemme, skal Bekendtgørelse tillige ske i denne Bygd.

Den, som uhjemlet lader sine Køer malke i fremmed Hauge, bøder hver Gang 3 Kr.

Naar Haugens Ejer har Pligt til at hegne for den paagældende Slags Husdyr, men har forsømt denne Pligt, tilkommer der ham ingen Godtgørelse efter Paragraffens første og andet Stykke.

§ 30. Naar Ejer og Besidder er forskellige, træder Besidder i Ejers Sted med Hensyn til Pligten til at vogte Husdyr. Det Ansvar, som er forbundet med, at nogens Husdyr kommer ind paa fremmed Ejendom, indtræder ogsaa, naar Dyret indkommer paa dets Ejers Ejendom, for saa vidt denne er i andens Besiddelse.

Kapitel 3.

Indsættelse af Husdyr.

§ 31. I alle Tilfælde, hvor der efter de foranstaaende Bestemmelser tilkommer Jordejeren Erstatning for Skade af fremmed Husdyr eller Godtgørelse for Budsendelse til Ejeren eller for Bekendtgørelse eller Dyrets Græsning og Transport, kan Jordejeren indsætte Dyret. Træffer han Dyret paa Trediemands Grund, kan dets Ejer ikke derfor modsætte sig Indsættelsen.

Ligeledes kan Gaas, som træffes i fremmed Hauge, indsættes. Ustækket Gaas betragtes som Vildt.

Høns og Ænder, som i Strid med Reglerne i § 23 trænger ind paa anden Mands Indmark, er paagældende Jordbruger berettiget til at optage og tilbageholde, indtil der af Ejeren er ydet ham en passende Godtgørelse for lidt Skade og den ved Optagelsen forbundne Ulejlighed, dog ikke mindre end 25 Øre for hvert Stykke Fjerkræ. Har Optagelsen af det skadegørende Fjerkræ ikke været mulig, skal den skadelidte være berettiget til at nedlægge det paa forsvarlig Maade.

Hvis det omhandlede Fjerkræ, tilhørende samme Ejer, er optaget 3 Gange i samme Aar i Henhold til § 23, næstsidste Stykke, ifalder Ejeren derhos Bødestraf.

§ 32. Naar nogen indsætter fremmed Husdyr, og han ved, hvem det tilhører, skal han derom straks underrette Ejeren eller dennes Folk. Bliver han ikke inden 3 Døgn bekendt med, hvem Ejeren er, besørger han Indsættelsen bekendtgjort ved Opslag, jfr. § 29, 4de Stykke. Bekendtgørelsen skal ske i den Bygd, hvor Indsætteren bor; ved han, i hvilken Bygd Dyret hører hjemme, skal den tillige ske i denne Bygd. Han skal forsvarlig røgte Dyret og fodre det efter Aarstidens Beskaffenhed, men maa ikke bruge det. Han har Ret til at benytte Mælken af indsat Malkekvæg mod Fradrag i Indløsningssummen efter § 33.

§ 33. Ejer af indsat Husdyr har ikke Ret til at fordre det tilbage, førend han har betalt Omkostningerne ved Budsendelse og Bekendtgørelse, Dyrets Røgt og Fodring samt Erstatning for Skade og de øvrige i § 31 nævnte Beløb eller stillet Sikkerhed for Betaling inden 14 Dage. Opnaas ikke Enighed om Indløsningssummen, kan begge Parter kræve den afgjort ved Skøn af Hegnssynsmænd (§ 44) ved Henvendelse til disses Formand (§ 51). Finder Mændene, at den fordrede Indløsningssum har været ubillig, kan de som en Del af Skønnet bestemme, at den, der indsatte Dyret, i det hele eller for en Del erstatter Omkostningerne ved Forretningen, dog i intet Tilfælde mere, end den tilkendte Indløsningssum udgør.

§ 34. [2] Den, som har indsat fremmed Husdyr og iagttaget Bestemmelserne i § 32, er berettiget til at lade det sælge ved Auktion (jfr. § 35), naar 8 dage eller, med Hensyn til Hest, 14 Dage er forløbet, uden at Ejeren har meldt sig. Fristen regnes fra Indsættelsesdagen, saafremt det vides, hvem der ejer Dyret, men ellers fra første Bekendtgørelse om Indsættelsen. Samme Ret tilkommer den, der har indsat Dyret, hvis Ejeren har meldt sig, men der derefter er forløbet 3 Dage, uden at han har indløst det eller, hvis der er Tvist om Indløsningssummen, begæret denne bestemt ved Skøn; ligesaa, naar 3 Dage er forløbet, efter at Indløsningssummen er bestemt, uden at Indløsning er paafulgt. Den, som indsatte Dyret, tager sig betalt af Salgsbeløbet for Indløsningssummen og senere hafte Udgifter. Overskuddet leveres Politiet (Politimester, Sysselmand, Sognefoged), som har at udbetale det til Dyrets Ejer, saafremt denne melder sig inden 1 Aar efter Indsættelsen; melder han sig ikke inden denne Frist, tilfalder det Statskassen.

§ 35. De i § 34 ommeldte Auktioner foretages i Thorshavn eller paa Sted, hvor Sysselmand eller Sognefoged er bosat, af Politiet og ellers af en af Forstanderskabet med Amtmandens Godkendelse dertil ansat Mand. Om Forpligtelsen til at modtage saadan Ansættelse gælder Reglerne i denne Lovs § 44.

Auktionen bekendtgøres med 24 Timers Varsel. Saafremt den afholdes af Politiet, sker den til Politiprotokollen uden Vederlag; ellers foretages den til en af Forstanderskabet til saadant Brug autoriseret Protokol, der bekostes af vedkommende Sogn, og mod et Vederlag af 75 Øre. Den, der afholder Auktionen, skal tiltage som Vidne en uberygtet Person; til denne betales 75 Øre.

Er det optagne Dyr efter en af Politiet eller en Hegnssynsmand foretagen Vurdering (som vil være at udføre uden Vederlag) af saa ringe Værdi, at end ikke Bekendtgørelsesudgifter kan ventes at blive dækket ved dets Bortsalg ved Auktion, bortfalder denne saavel som Bekendtgørelsen efter § 32, og Dyret bliver Indsætterens Ejendom.

§ 36. Er Husdyr indsat, og dets Ejer ikke kendes, kan det overleveres til Politiet (Politimester, Sysselmand, Sognefoged), som har at tage sig af det, og det bliver da i øvrigt at behandle efter Forskrifterne i foregaaende Paragraffer. Er det at befrygte, at Omkostningerne herved vilde blive uforholdsmæssige mod Dyrets antagelige Værdi, kan Politiet for ethvert enkelt saadant Tilfælde bestemme, hvorledes der bør forholdes med Dyret.

§ 37. Har den, der har indsat fremmed Husdyr og beholdt det i sin Varetægt, undladt at iagttage Forskrifterne i § 32, jfr. § 35, sidste Punktum, kan Ejeren kræve det udleveret ved Politimesterens eller Sysselmandens Foranstaltning uden noget Vederlag for hafte Omkostninger eller forvoldt Skade.

§ 38. Naar den, der har indsat fremmed Husdyr, udleverer det mod Indløsning, kan han ikke senere søge yderligere Erstatning. Det staar den, der har lidt Skade af fremmed Husdyr, frit for ved Rettergang at gøre sit Krav paa Erstatning gældende, dog ikke for mere end Dyrets Værd med Tillæg af Sagens Omkostninger. Er Skaden forvoldt af Faar, som hører til Besætningen i Fælleshauge (jfr. Haugelovens § 1), kan Erstatningskravet gøres gældende mod ethvert Medlem af Haugens Bestyrelse (eller, om saadan ikke findes anmeldt til Sysselmanden, mod enhver Lodsejer i Haugen), hvorefter den paagældende er berettiget til atter at søge sit Udlæg godtgjort ved Udpantning hos Dyrets Ejer eller, hvis han ikke kan findes, hos alle Haugens Ejere i Forhold til deres Marketal.

Det ovenfor omhandlede Erstatningskrav maa være paatalt inden 6 Maaneder fra den Tid, Skaden blev tilføjet.

Omkommer indsat Husdyr ved Hændelse, har den, som indsatte det, intet at fordre hos Ejeren.

De ovenangivne Indskrænkninger i den skadelidendes Adgang til Erstatning og i Tiden for sammes Paatale gælder ikke i de i denne Lovs §§ 20 og 21 ommeldte Tilfælde.

Kapitel 4.

Fællesgræsning af Kvæg, Gæs og Heste paa Indmark.

§ 39. Fællesgræsning af Kvæg og Gæs paa Indmark, som ligger i Fællig, maa ikke finde Sted, naar enten en Trediedel af Ejerne eller Brugerne eller saa mange, som ejer eller bruger en Trediedel af Indmarken (beregnet efter Skattemarker), ved Vedtægt paa Grandestævne forlanger Fællesgræsningen (enten af Kvæg eller af Gæs eller af begge Slags Dyr) ophævet. Løsgaaende Heste skal ikke findes i Indmarken, naar nogen Lodsejer modsætter sig dette.

Enhver Ejer, der er græsningsberettiget til Indmarken, er berettiget til at forbeholde sig Græsningsretten for Heste, Kvæg og Gæs paa egen Indmark mod at give Afkald paa anden Græsningsret paa Indmark og mod at holde sin Indmark forsvarlig indhegnet.

Indhegningen maa, bortset fra de i Haugelovens § 34, 2det Stykke, ommeldte Tilfælde, ikke være til Hinder for Faarenes Vintergræsning.

Kapitel 5.

Færdsel paa Andenmands Grund.

§ 40. Den, som uden Nødvendighed eller uden dertil erhvervet Hjemmel gaar over anden Mands Indmark, straffes med Bøder. Er Forseelsen begaaet af Barn under 14 Aar med Vidende af Forældre eller dem, der træder i Forældres Sted, anses disse, som om de selv havde begaaet den ulovlige Handling.

Med samme Bøde som ovenfor angivet straffes den, der ikke tillukker anden Mands Port eller Led (derunder ogsaa Port eller Led i fælles Hegn), som han har aabnet, selv om Husdyr ikke derved kommer ind paa anden Mands Ejendom.

§ 41. [3] Den, som, uden at dertil er Hjemmel, gaar uden for ret Bygdevej i Hauge, hvor han ikke er Lodsejer, eller i Fælleshauge, for hvilken Vedtægt om Lodsejernes Færdsel er oprettet paa Haugestævne under Sysselmandens Ledelse (jfr. Haugelovens § 3), straffes med Bøder; gaar han ulovlig med Hund, betragtes dette som en skærpende Omstændighed. Ásetingin í 1. pkt., 1. liði, er ikki galdandi fyri íbúgvar landsins, sum tí hava frítt at fara undir ábyrgd.

§ 42. 3 Í landbúnaðarørindum er loyvt at ganga gjøgnum fremmandan haga í hesum førum:

1.    Haugerøgter har Ret til at søge efter sin Hauges Faar, naar han hver Gang underretter en af den anden Hauges Røgtere derom saa betids, at de kan følges ad eller mødes ved Markeskel, og naar han fører sin Hund i Baand.

2.    Enhver har Ret til om Dagen at søge efter sin Hest eller sit Kvæg, naar han forud melder det til en af Haugens Røgtere. I øvrigt kan Bestemmelser herom træffes ved Vedtægt af Ejerne af Bygdens Hauger i Forening paa Grandestævne (jfr. Grandestævnelovens §§ 1 og 12).

3.    Enhver er berettiget til at hente sine Tørv; dog skal han gøre det om Dagen og gaa ad den almindelige Vej.

4.    Gang til fjernereliggende Hauge, Fuglebjerg eller anden Udmark, som den paagældende eller den, i hvis Ærinde han gaar, ejer eller har Brugsret over, er tilladt, for saa vidt den hjemles ved det, som paa ethvert Sted er gammel Skik og Brug. Om saadan Færdsel i øvrigt skal være tilladt, afgøres af Landvæsenskommissionen, saafremt Parterne ikke i Mindelighed enes derom eller bliver enige om Sagens Henvisning til Voldgift.

Dagen regnes i de i Punkt 2 og 3 anførte Tilfælde om Sommeren (det er fra den 14. April til den 31. August) fra Klokken 5 om Morgenen til Klokken 9 om Aftenen og om Vinteren (det er fra 1. September til 13. April) fra om Morgenen, naar Dagsskæret begynder, til om Aftenen, naar det ender.

§ 43. Gang med Hund gennem fremmed Hauge er tilladt, naar den sker ad ret Bygdevej, og naar Hunden føres i Baand. Naar en Flok Faar skal drives gennem fremmed Hauge, er det tilladt at bruge løse Hunde dertil, dog mod fuld Erstatning for den Skade, de afstedkommer i Haugen. Mod samme Erstatning kan ligeledes de til Røgt og Fjeldgang i fjernereliggende Hauge nødvendige Hunde føres løse frem og tilbage igennem fremmed Hauge. Hvorledes Haugerøgter i øvrigt skal føre sin Hund, naar han maa gaa gennem fremmed Hauge for at komme til sin egen, afgøres som fastsat i § 42, Punkt 4, sidste Punktum.

Kapitel 6.

Hegnssagers Behandling.

§ 44. For hvert Sogn eller efter Lagtingets Bestemmelse for Dele af et Sogn bliver der at ansætte 3 Hegnssynsmænd. De udnævnes for 4 Aar ad Gangen af Forstanderskabet (i Thorshavn Byraadet). Enhver Jordbruger er pligtig til at modtage Udnævnelse, medmindre han har opnaaet en Alder af 60 Aar. Den, som i mindst 4 Aar uafbrudt har været Synsmand, skal dog ikke være pligtig til at modtage ny Udnævnelse som saadan før efter Udløbet af et lige saa langt Tidsrum som det, hvori han har varetaget dette Hverv. Begærer nogen sig fritaget for at modtage Udnævnelse, afgør Forstanderskabet (Byraadet), hvorvidt hans Begæring kan tages til Følge. Forkastes Undskyldningen, kan den udnævnte forelægge sin Begæring om Fritagelse for Lagtinget.

Ingen Synsmand kan, saafremt nogen af Parterne gør Indsigelse derimod, deltage i en Forretning, naar han er beslægtet eller besvogret med nogen af Parterne saa nær som Søskendebarn eller personlig er interesseret i Sagen. Er nogen Synsmand af saadan Grund eller ved lovligt Forfald forhindret, har Forstanderskabet (Byraadet) at udnævne en anden i hans Sted.

Synsmændene har, saa snart deres Udnævnelse er dem meddelt, til Forstanderskabet (Byraadet) at indsende en skriftlig, højtidelig Forsikring, efter en af Amtmanden fastsat Formular, om, at de efter bedste Evne med Upartiskhed vil udføre deres Hverv. Deres Forretninger indføres i for Sognets Regning anskaffet og af Forstanderskabet (Byraadet) autoriseret Protokol, af hvilken paa Begæring meddeles Udskrifter mod Betaling af 1 Kr. for Arket, hvilken Betaling ogsaa ydes, naar Udskriften ikke fylder et helt Ark.

Synsmændene vælger selv en af dem til Formand.

Protokollen opbevares hos Formanden, som besørger Forretningerne indført og Udskrifterne meddelt inden 24 Timer efter, at de er begært og Betalingen for dem ydet.

[4] For selve Udførelsen af Forretningen tilkommer der hver af Synsmændene en Betaling af 2 Kr. for hver Dag, Forretningen varer, foruden Dyrtidstillæg efter Pristallet. Denne Betaling ydes, selvom Forretningen varer mindre end een Dag.

Synsmændene er pligtige til ogsaa at udføre Forretninger i Nabodistrikt, naar de i dettes Synsmænds Forfald dertil begæres. I saa Fald tilkommer der dem foruden ovennævnte Godtgørelse hver 20 Øre pr. løbende Kilometer paa Hen- og Hjemrejse til Lands, medens Befordring til Søs, for saa vidt saadan er fornøden, maa ydes dem af den, der begærer deres Tjeneste, og i modsat Fald godtgøres dem af ham.

Forstanderskabet (Byraadet) kan afskedige Synsmændene; dog staar det den, der er afskediget imod sin Vilje, frit for at forelægge Sagen for Lagtinget. Naar Lagtinget ikke er samlet og Sagen ikke kan udsættes, til Lagtinget træder sammen, er Amtmanden bemyndiget til at træffe Afgørelse saavel i dette Tilfælde som i det Tilfælde, der omhandles i denne Paragrafs 1ste Stykke.

§ 45. Den, der finder Anledning til Besværing over et Hegns Tilstand eller Beskaffenhed (uden for det i § 18 omhandlede Tilfælde) eller ønsker nyt Hegn rejst eller et ældre Hegn ombyttet med en anden Art af Hegn, uden herom at have kunnet opnaa mindelig Overenskomst med vedkommende, har desangaaende at indgive en skriftlig Begæring til Formanden for Distriktets Synsmænd. Denne har derpaa uopholdelig at beramme en Aastedsforretning og at forsyne Begæringen med Paategning om Tiden til Forretningens Afholdelse samt med en Indkaldelse til de paagældende om at overvære samme. Begæringen med disse Paategninger bliver derpaa ved Foranstaltning af den, som har begæret Synet, paa den for Stævninger foreskrevne Maade eller ved tvende uberygtede Personer at forkynde for den anden Part, saaledes at denne faar mindst 2 Gange 24 Timers Varsel. Er flere end 5 Personer Parter i Sagen, kan Formanden tillade, at Forkyndelsen sker ved Opslag i Bygden. Den, som lovlig er varslet til at møde ved Forretningen, men udebliver uden at anmelde gyldigt Forfald, maa tilskrive sig selv, at Sagen afgøres uden noget Hensyn til det, som han maatte have kunnet fremføre.

§ 46. Forretningen foretages af Distriktets tre Synsmænd i Forening. Ligger Hegnet i Skellet mellem to Distrikter, udføres den af Formanden i hvert Distrikt i Forening med den af begge Distrikters Synsmænd, som Formændene ved Lodtrækning dertil udtager. Ved Forretningen skal Synsmændene lade sig det være magtpaaliggende at fremstille Forholdene klart for de paagældende og søge tilvejebragt Forlig mellem dem, naar det lader sig gøre. Opnaas Forlig, indføres dette i Protokollen og underskrives af de vedkommende. Kan Forlig ikke opnaas, optages Sagen til Kendelse, som afsiges snarest muligt, senest inden Forløbet af 3 Dage, og tilføres Protokollen med en Begrundelse af Kendelsen samt underskrives af Synsmændene.

Kendelsen afsiges efter Stemmeflerhed; er alle tre Synsmænd af forskellig Mening, bliver Formandens (eller, naar to Formænd deltager, den ældste Formands) Stemme den afgørende.

Ved Slutningen af hvert Møde underskrives Protokollen af Synsmændene.

§ 47. Hvad enten Sagen afgøres ved Forlig eller Kendelse, maa den trufne Afgørelse i hvert af de nedenfor nævnte Tilfælde indeholde Oplysning om de for sammes Vedkommende fremhævede Punkter:

1.    Naar nyt Hegn skal rejses:

       Om Hegnets Højde og øvrige Beskaffenhed, samt af hvem og inden Udløbet af hvilken Frist det foreskrevne Arbejde skal udføres, og hvorledes der bliver at forholde med Hegnets fremtidige Vedligeholdelse;

2.    Naar et ældre Hegn skal forandres eller ombyttes med et nyt:

       Om de under Nr. 1 ommeldte Punkter, samt hvorledes der skal forholdes med det ældre Hegns Forandring eller Borttagelse, hvem der skal iværksætte det herhenhørende Arbejde, og hvorvidt der herfor skal gives nogen Godtgørelse, og i bekræftende Fald af hvem Godtgørelsen skal ydes, samt dens Størrelse og Betalingstid;

3.    Naar et brøstfældigt Hegn skal udbedres:

       Hvorledes, af hvem og inden Udløbet af hvilken Frist det foreskrevne Arbejde skal udføres.

§ 48. Synsmændene har i Kendelsen at træffe Bestemmelse om Udredelsen af Forretningens Omkostninger, som i Almindelighed vil være at paalægge den, som Kendelsen gaar imod. Afgøres Sagen ved Forlig, skal dette indeholde Bestemmelse om, hvorledes Omkostningerne bliver at udrede.

§ 49. Enhver af Parterne staar det frit for inden 3 Uger efter Kendelsens Forkyndelse at indbringe den for Landvæsenskommissionen, ligesom den ved Kendelse af Landvæsenskommissionen trufne Afgørelse, for saa vidt Sagen ikke indskrænker sig til Anke over Vedligeholdelsesmangler, igen vil kunne indbringes for Overlandvæsenskommissionen. Med Hensyn til Sagernes Indankning for og Behandling ved Landvæsenskommissionen og Overlandsvæsenskommissionen bliver at forholde efter Reglerne i Loven om Landvæsenskommissioner.

§ 50. Naar der for Hegnssynsmændene af rette vedkommende føres Klage over, at den, som det efter Forlig eller Kendelse i Henhold til de foregaaende Regler paahviler at udføre noget Hegnsarbejde, ikke har efterkommet sin Forpligtelse i denne Henseende ved Udløbet af den dertil indrømmede Frist, afgør Hegnssynsmændene uden Appel, om Klagen er begrundet. Med Hensyn til Parternes Indkaldelse til denne Forretning, hvem der skal afholde den, hvorledes Afgørelsen træffes, samt med Hensyn til Betalingen for den, forholdes efter de ovenstaaende Forskrifter. Findes Klagen begrundet, foranstalter Formanden for Synsmændene det manglende Arbejde udført for vedkommendes Regning. For at møde ved Arbejdets Aflevering til den paagældende Part tilkommer der ham Betaling efter § 44. Udgifterne ved disse Forretninger udredes af den af Parterne, hvem Afgørelsen er gaaet imod.

2 Tær útreiðslur, sum sýnsmenninir hava havt av at lata manglandi ábøtur gera og fyri at útinna sjálva forrættningina, sbr. § 2, kunnu teir beinan vegin fáa goldið av avvarðandi sóknarstýri eftir greinligari rokning.

De udgifter, som synsmændene har haft ved at udføre manglende arbejde og for at fuldføre selve forretningen, jfr. § 2, kan disse straks få betalt af vedkommende forstanderskab efter specificeret regning.

I Mangel af Betaling paa Anfordring af de til Arbejdets Udførelse medgaaende Omkostninger kan disse inddrives ved Udpantning.

Samtlige øvrige Udgifter, som flyder af Anvendelsen af denne Lovs 1ste og 6te Kapitel, saasom Betaling for udførte Arbejder, Erstatninger eller Omkostninger ved Sagernes Behandling o.s.v., kan ogsaa inddrives ved Udpantning.

Kapitel 7.

Behandling af Sager om Ansvar for Husdyr og af Straffesager.

Lovens Ikrafttræden.

§ 51. Naar Skøn i Henhold til § 25 eller § 33 er forlangt hos Formanden for Synsmændene, har denne snarest muligt at tilkalde en af Distriktets andre Synsmænd og Ejeren af det Dyr, som har foraarsaget Skaden, samt den skadelidte og derefter at afholde Skønsforretningen. Er nogen Synsmand forhindret i at deltage i Forretningen, forholdes der som angivet i § 44, 2det Stykke.

§ 52. [5] [6] Straffesager, som anlægges efter denne Lov, paatales – uden for de i § 13 og § 22 omhandlede Tilfælde – kun, naar nogen forurettet begærer det. Søgsmaal til Erstatning efter §§ 20, 21, 33 og 38 behandles i den borgerlige Retsplejes Former, men den forurettede kan, naar offentlig Sag anlægges i Anledning af det paagældende Forhold, kræve Erstatningsspørgsmaalet paakendt under den offentlige Sag under de sædvanlige for Erstatningskravs Inddragelse under offentlig Straffesag gældende Betingelser.

§ 53. [7] Bøder efter denne Lov saavel som Udbyttet af Konfiskation efter §§ 26 og 27 tilfalder Hjælpekassen for det Sogn, i hvilket Forseelsen eller Ufreden er foregaaet.

§ 54. Ved “Haugeloven” forstaas i denne Lov “Lov for Færøerne om Haugers Styrelse og Drift m.m. af 18. Maj 1937”; ved “Grandestævneloven” forstaas “Lov for Færøerne om Grandestævne m.m. af 18. Maj 1937”; ved “Loven om Landvæsenskommissioner” forstaas “Lov for Færøerne om Landvæsenskommissioner af 31. Marts 1926”.

§ 55. Denne Lov træder i Kraft den 1. Juli 1938, fra hvilken Tid Norske Lovs 3–12–16 til 23, 6–20–4, § 9 i Lov af 19. Januar 1863 om Afhændelse af de Fæstegaarden Husegaard ved Thorshavn tilhørende Trøer, Lov for Færøerne Nr. 49 af 13. Februar 1922, og hvad der ellers strider mod denne Lov, ophæves.

 

[1] Broytt við løgtingslóg nr. 25 frá 31. mars 1949.
[2] Broytt við lov nr. 242 frá 7. juni 1963.
[3] Broytt við § 19 í løgtingslóg nr. 66 frá 30. mai 2024.
[4] Broytt við løgtingslóg nr. 30 frá 17. mars 1951.
[5] 2. pkt. strikað við lovbekendtgørelse nr. 555 frá 1. november 1984 om rettens pleje, sum sett í gildi við lov nr. 92 frá 23. februar 1988 § 688.
[6] Broytt við løgtingslóg nr. 91 frá 7. juni 2020, har § 79 ljóðar soleiðis: “Henda løgtingslóg kemur í gildi 1. januar 2021.”
[7] Bøden tilfalder nu rigskassen jfr. lov nr. 186 af 7. juni 1958.

Nr. 122                                                                                                                      22. december 2000

Kunngerð um alment útboð av kommunalari fastogn

Við heimild í § 44, stk. 1, í løgtingslóg nr. 87 frá 17. mai 2000 um kommunustýri (kommunustýrislógin) verður ásett:

§ 1. Um ikki annað er ásett í lóggávuni, skal fastogn hjá kommununi verða boðin út alment, áðrenn ognin verður seld, sbr. tó § 2.

§ 2. Fastogn nýtist tó ikki at verða boðin alment út, um talan er um

1.    sølu til landsmyndugleikar, kommunu ella kommunalan felagsskap, sbr. § 57 í kommunustýrislógini,

2.    sølu til felag, stovn v.m., sum kommunan lógliga kann veita stuðul,

3.    sølu av økjum, ið eru minni enn 300 m² til víddar og sum tað ikki sjálvstøðugt kann verða bygt á ella

4.    kommunala útstykkingar o.l., har tillutan og prísáseting fara fram eftir frammanundan ásettum reglum.

Stk. 2. Við góðkenning frá landsstýrismanninum kann verða vikið frá kravinum um alment útboð í sambandi við makaskifti og tá tað annars eru serlig viðurskifti, ið tala fyri, at fastognin kann verða seld uttan alment útboð.

§ 3. Sum alment útboð verður roknað lýsing í einum av dagbløðunum.

Stk. 2. Bý- ella bygda(r)ráðið gerð av, undir hvørjum treytum ognin skal lýsast til sølu. Í hesum sambandi kann ognin verða boðin út til ein frammundan ásettan prís, treytað av, at prísurin samsvarar mettum marknaðarprísi.

Stk. 3. Í lýsingini skal verða upplýst, hvar ognin liggur, matrikulnummar, stødd á ognini og hvar upplýsingar um søluna kunnu fáast. Verður ognin boðin út til frammanundan ásettan prís, skal upplýsast, at kommunan ikki hevur skyldu til at selja til ásetta prísin.

§ 4. Tilboð um keyp skulu vera skrivlig. Innkomin tilboð eru í trúnaði, til ognin er seld.

§ 5. Ognin má ikki verða seld fyrr enn í minsta lagi 14 dagar eftir, at sølan hevur verið lýst fyrstu ferð í bløðunum.

§ 6. Bý- ella bygda(r)ráðið kann havna øllum innkomnum tilboðum.

Stk. 2. Selt kann verða til tilboðsgevara, ið ikki hevur givið hægsta boð, um hetta tænir sakligum kommunalum áhugamálum.

Stk. 3. Um so er, at tað í føri, har ogn er boðin út til frammanundan ásettan prís, verður boðin hægri prísur, skulu tey, ið hava boðið ásetta prísin, hava møguleika til at koma við nýggjum boði.

Stk. 4. Fastogn kann einans verða seld til lægri prís enn tann, ið er ásettur frammanundan sambært § 3, stk. 2, um ognin verður boðin alment til sølu av nýggjum.

§ 7. Er eitt ár liðið síðani fastogn seinast varð lýst til sølu, kann ognin einans verða seld, um hon verður boðin út alment av nýggjum.

§ 8. Bý- ella bygda(r)ráðið hevur støðugt skyldu til at skráseta, hvørjar kommunalar fastognir verða seldar.

Stk. 2. Við skráseting sambært stk. 1 skal verða upplýst:

1.    Um ognin hevur verið boðin alment út,

2.    hvat slag av ogn talan er um,

3.    matr. nr., vídd og søluprís á ognini, og

4.    um ognin ikki hevur verið boðin alment út, hvør grundgevingin tá er, sbr. § 2.

Stk. 3. Bý- ella bygda(r)ráðið hevur skyldu til, í seinasta lagi hvønn 1. mars at senda landsstýrismanninum yvirlit yvir tær fastognir, sum seldar eru í árinum frammanundan. Yvirlitið skal innihalda tær upplýsingar, sum nevndar eru í stk. 2.

§ 9. Henda kunngerð kemur í gildi 1. januar 2001.

 

Løgmansskrivstovan, 22. desember 2000

 

Anfinn Kallsberg (sign.)

løgmaður

/ Rúni Joensen (sign.)